Annonce
Navne

Formand for Samsø Festival og Samsø Vindenergi gennem en årrække blev 67 år

Einar Ellegaard Mortensen, Ballen på Samsø, er død som 67-årig. Her er han fotograferet ved Samsø Festivals generalforsamling i november 2020. Foto: Jens Øster Mortensen

Mindeord: Claus Mortensen, København, har på vegne af familien skrevet mindeord om sin far, Einar Ellegaard Mortensen, Ballen på Samsø, der blev 67 år:

Mangeårig formand for Samsø Festival og Samsø Vindenergi samt daglig leder af Vandforsyningernes Fælleskontor på Samsø Einar Ellegaard Mortensen er sovet stille ind på sygehuset i Tranebjerg efter kort tids sygdom.

Samsø har hermed mistet en ægte samsing og ukuelig ildsjæl, der efterlader et stort indtryk og aftryk på og udenfor øen.

Annonce

Dette er en hyldest til et menneske, som ikke ønskede at lade sig hylde.

Einar voksede op i Onsbjerg som førstefødte af fire og barn af vognmand og pedel Knud Ove Mortensen og Valborg Mortensen.

De helt unge år gik med at køre mælk med Frank Bissø, aviser for Århus Stiftstidende og spille fodbold i OGU. At Einar fik kaldenavnet "Sports-Einar" har familien grint en del af senere.

Aftenerne og nætterne blev blandt andet brugt på at arrangere Diskotek 68 på Onsbjerg Hotel, hvor Einar var pladevender og koncert-medarrangør. Måske fik Einar her interessen for musikevents, som han senere skulle bruge rigtig meget tid på.

Efter endt skolegang på Onsbjerg Skole og Realskolen i Tranebjerg gik Einar i lære som smed. Efter endt værnepligt hos Telegrafisterne i Næstved tog han arbejde hos entreprenør Kremmer Jensen. Her nåede han at fejre 28-års jubilæum, før han i 1999 blev daglig leder af det nyoprettede Samsø Vandforsynings Fælleskontor.

Einar mødte sin kærlighed på Ballen Badehotel i 1977, hvor Janne fra Fyn var i køkkenet. De nåede at være gift i 40 år, og hjemmet på Ballenvej var altid åbent for venner og familien - og ikke mindst venner af sønnerne Thomas og Claus.

Mens Janne stod for husholdningen, sørgede Einar for, at drivhuset leverede tomater og agurker, og for, at der både blev installeret solceller og solvarme på taget. Der skulle ske noget hele tiden.

Einar har igennem hele sit voksne liv engageret sig i foreningslivet - i midt-80'erne som medinitiativtager til og formand for Samsø Vindenergi, der stod for konstruktionen af Samsø Møllen.

Etableringen af fjernvarmen i Brundby og Ballen samt driften af vandværket i Ballen var Einar også engageret i.

Foruden at være formand for Samsø Vindenergi i mere end 35 år var han også bestyrelsesmæssigt engageret i årtier i Samsø Havvind, Samsø Energi- og Miljøkontor og senere i Samsø Energiakademi.

Einar deltog i Samsø Festival første gang i 1991 som vagt, men som det ofte gik, når han engagerede sig, blev han mere og mere involveret, og efter få år sad han i bestyrelsen og var formand i 22 år.

Men det var ikke mange koncerter, Einar selv oplevede i forbindelse med festivalen. Derimod var hans drivkraft en stor skabertrang, selve organiseringen, ansvaret og ikke mindst de mange mennesker i og omkring festivalen.

Utallige weekender, hverdagsaftener og de tre ugers sommerferie er brugt på planlægningsmøder, store og små byggeprojekter og socialt samvær på festivalkontorerne i Onsbjerg, Tranebjerg og på den lille festivalplads nord for Ballen.

Festivalåret blev afsluttet ved generalforsamlingen i november, hvor overskuddet fra sommerens festival skulle uddeles til gavn for idræt og kulturlivet på Samsø. Mere end 2,7 mio. kr. er blevet uddelt til initiativer til gode for andre samske foreninger i årenes løb.

Udenfor Samsø var han i 2003 med til at starte og sidde i bestyrelsen for brancheforeningen for danske festivaler, FestivalDanmark, det senere Dansk Live - interesseorganisation for festivaler og spillesteder.

Netværket til andre festivaler var ligeledes stærkt til det sidste, ikke mindst til kollegaer i Harboøre Musikfestival og "storebroderen" Skanderborg Festival - begge festivaler, som blev besøgt hvert år af Einar og Janne.

Utallige hilsner fra den danske festivalfamilie, samsinger og andre i hans netværk viser, at Einar var vellidt af mange for sin empati, varme, ordentlighed og sine kompetencer og engagement igennem mange år. Alt sammen noget, som lever videre i familien, i de projekter han engagerede sig i og ikke mindst i uge 29 i forbindelse med Danmarks Hyggeligste Festival på Samsø.

Æret være Einars minde.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten

Annonce