Annonce
Horsens

Formænd trækker i håndbremsen: Prisstigning på plejecentres caféer rulles tilbage

Formand og næstformand i udvalget for sundhed- og velfærd har trukket i nødbremsen og aflyst prisstigningerne på maden i de åbne cafeer på plejecentrene. De vil have en analyse af området, før udvalget træffer en ny beslutning. Foto: Morten Pape

Formand og næstformand i udvalget for velfærd og sundhed har trukket prisstigningerne på maden i cafeerne på kommunens plejecentre tilbage.

Horsens: Prisstigningen på maden i cafeerne på Horsens Kommunes plejecentre er trukket tilbage.

Det sker, efter at formandsskabet i udvalget for velfærd og sundhed har truffet en fælles beslutning.

Det var den holdning, udvalgets formand, Ellen T. Schmidt (S), meldte ud til udvalget, og den holdning havde opbakning fra udvalgets næstformand. Og når formandskabet træffer en beslutning i fællesskab, kan den effektueres, uden udvalget har været samlet. Udvalget samles først i den kommende uge.

Det er således udelukkede et spørgsmål om, at forvaltningen får sendt beskeden videre til cafeerne, før de gamle priser tages i brug igen.

- Herefter skal der laves en analyse af området. På den baggrund skal vi beslutte, hvad der skal ske, fortæller Ellen T. Schmidt (S).

En varm kartoffel

Hun fortæller, at udvalget ikke var blevet orienteret om prisstigningerne på maden, inden de trådte i kraft 1. marts.

- Vi var blevet orienteret om, at åbningstiderne i cafeerne blev reduceret i forhold til antallet af brugere på cafeerne og noget med ændrede priser på kaffen, fortæller Ellen T. Schmidt.

Anne Lene Løvbjerg (V) fortæller, at det kom fuldstændig bag på hende, da hun læste om prisstigningerne i et læserbrev i Horsens Folkeblad.

- Og jeg ved jo, at sådan noget er en varm kartoffel.

I næste uge mødes udvalget for velfærd og sundhed, som får en orientering om forløbet; herefter sættes der gang i en analyse af området.

- Så skal vi kigge på, om der er noget, der kan gøres på en smartere måde, så vi ikke får så store prisstigninger. Men kravet er, at økonomien skal hvile i sig selv. Som kommune må vi ikke være konkurrenceforvridende, siger Anne Lene løvbjerg.

Annonce

Mest brugt i midtbyen

Cafeerne ligger på kommunens plejecentre og er et åbent tilbud til byens ældre borgere.

Ifølge en opgørelse er der cafeer på ni plejecentre i Horsens Kommune.

Langt størstedelen er kunder, der kommer på Åpark Centret og Ceres Centret, som servicerer omkring 230 af de cirka 300 ugentlige kunder.

Det er ikke maden til beboerne på plejehjemmene, der er omfattet af prisstigningerne, men den mad, som sælges i de åbne cafeer på plejecentrene.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce