Annonce
Danmark

Forlangte baby væk og fire andre kontroverser med Folketingets formand

Pia Kjærsgaard bragte sig som formand i søgelyset i foråret. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der har tidligere været postyr omkring formandsposten i Folketinget. Her er fem nedslag med nogle af de større sager.

1. Lodtrækning om formandspost

Birte Weiss (S) var i 1998 udpeget af den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at overtage formandsposten, efter at Socialdemokratiet havde genvundet folketingsvalget med hjælp af mandater fra Grønland og Færøerne. Det færøske folketingsmedlem, Jóannes Eidesgaard, fra det socialdemokratiske parti Javnadarflokkurin ville dog ikke stemme for, og dermed var der lige mange, der pegede på henholdsvis Birte Weiss og modkandidaten Ivar Hansen (V). Under den efterfølgende lodtrækning blev Ivar Hansen valgt.

Annonce
Duellen om formandsposten i 1998 blev dramatisk, efter at Birte Weiss (S) og Ivar Hansen (V) stod lige med støtteerklæringer. Afgørelsen foregik med en vase, hvor Ivar Hansen trak sit eget navn op og blev formand. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

2, Afviste ramadanfest på Christiansborg

Folketingets formand Thor Pedersen (V) afviste i august 2011, at danske muslimer skulle have mulighed for at afholde en festmiddag på Christiansborg, som afslutning på ramadan. Det var det socialdemokratiske og midlertidige folketingsmedlem, Hüseyin Arac, som havde sendt ansøgningen om at bruge lokaler på Christiansborg til arrangementet, hvilket Dansk Folkeparti klagede over. Afvisningen blev efterfølgende omstødt af Folketinget og afholdt senere på måneden.

3. Partipolitisk ifølge oppositionen

Mogens Lykketoft fik i efteråret 2013 kritik af oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance for at fremstår mere som partipolitisk for Socialdemokratiet end som Folketingets formand. Blandt kritikken mente Inger Støjberg (V), at Lykketoft sorterede i spørgsmålene under debatterne for at skåne S-R-SF-regeringen. Mogens Lykketoft afviste dengang anklagerne over for Berlingske som ”direkte usandt”.

4. Ville have Pia Kjærsgaard afsat som formand

Zenia Stampe (RV) gik 23. februar i år imod Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), med at lave en kampagne på de sociale medier, der krævede formandens afgang. Det skete, efter at Pia Kjærsgaard under en folketingsdebat havde frabedt Pelle Dragsted (EL) om at kalde Kenneth Kristensen Berths (DF) udtalelser for racistiske. Kort efter irettesatte Pia Kjærsgaard over for Pelle Dragsteds protest, at ”man diskuterer ikke med formanden, overhovedet”.

5. Ønskede baby fjernet i folketingssalen

Blot få uger efter Pia Kjærsgaards episode med Pelle Dragsted, kom hun igen søgelyset både blandt politikere og i internationale medier. 19. marts forlangte formanden, at Mette Abildgaard (K) skulle forlade folketingssalen sammen med sin baby. Pia Kjærsgaard forklarede på sin facebookprofil, at politikernes børn ikke hører hjemme i folketingssalen, hvilket også Folketingets Præsidium efterfølgende har vedtaget. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) rettede efterfølgende kritik og mente, at Pia Kjærsgaard ikke var værdig som formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce