Annonce
Hedensted

Forlængelse af coronarestriktioner har mange konsekvenser: Ensomhed, lukning, travlhed og træthed

Mens vi venter på at blive vaccineret, må alle fortsat leve med stramme coronarestriktioner. Foto: Mads Dalegaard Mads Dalegaard
Folkebladet har spurgt syv forskellige mennesker om, hvordan en forlængelse af coronarestriktionerne vil påvirke deres hverdag.

Hedensted: Det kom ikke som den store overraskelse, da sundhedsminister Magnus Heunicke onsdag aften meddelte, at de nuværende coronarestriktioner bliver forlænget til 7. februar.

Det betyder, at forretninger fortsat skal holde lukket, skoleelever skal have online undervisning, medarbejdere må arbejde hjemme, mens alle kulturelle aktiviteter er lukket ned, og forsamlingsforbuddet er på fem personer.

De fleste danskere har forstået alvoren, blandt andet omkring den britiske mutation af virusset, så udmeldingen var ventet, men forlængelsen har også store konsekvenser. Avisen har derfor talt med syv forskellige mennesker om, hvordan forlængelsen kommer til at påvirke deres hverdag.

Onsdag viste tal fra Statens Serum Institut, at der de seneste syv dag er blevet fundet 27 coronapositive i Hedensted Kommune. Det svarer til 50 tilfælde per 100.000 indbyggere og er  det laveste tal siden midten af oktober.  Dog er test foretaget ved hurtigtestcentret i Hedensted ikke talt med.

Bilforhandler: Jeg risikerer at lukke

- Jeg håber, politikerne kigger mere på de enkelte brancher, inden de forlænger nedlukningen. At jeg har en til to kunder ad gangen, udgør ikke en smitterisiko i forhold til mange mennesker i et supermarked, siger bilforhandler Daniel Søe. Foto: Henrik Dolmer

Hedensted: For Daniel Søe fra Hedensted kan de forlængede coronarestriktionerne betyde et farvel til et nystartede firma.

I august åbnede han Søe Automobiler, der primært handler med engrosbiler og salg til private. Han fik base på Østerbrogade i Hedensted og fik rigtig godt gang i salget, men siden jul har han stort set ikke haft noget at lave.

- De bilforhandlere, jeg samarbejder med, har ikke noget at lave, fordi branchen er tvangslukket, og private kunder måtte i første omgang slet ikke få fremvist biler. Nu må vi godt lave online salg og fremvise ved kantstenen, men det giver ikke den samme tryghed. Hvor jeg før hentede 15-20 biler til salg om måneden, har jeg siden jul hentet to, fortæller Daniel Søe.

Fordi han har åbent firma i august, har han ingen ret til hjælpepakker. Det kræver nemlig, at man har et årsregnskab at referere tilbage til.

Derfor har Daniel Søe forsøgt at begrænse sine udgifter. Han har opsagt sit lejemål og har rykket firmaet hjem til sin privatadresse.

- Før jeg blev tvangslukket, kørte firmaet rigtigt godt, og jeg havde ikke brug for hjælp. Det er kun, fordi jeg stadigvæk har faste udgifter og ingen omsætning, at jeg har brug for hjælp, siger Daniel Søe, der ikke ser lyst på fremtiden.

- Hvis nedlukningen af bilbranchen fortsætter, så kan jeg blive nødt til at lukke firmaet. Jeg håber, at politikerne ser på, hvordan det påvirker brancherne. Jeg mener, bilhandlerne godt kan holde åbnet med krav om kun en kunde per husstand, håndsprit og et maks antal i butikken. Det udgør ikke nogen smitterisiko i forhold til mange mennesker i et supermarked, siger Daniel Søe.

Skolelærer: Mere tid til at rette skoleopgaver

Jonas Nikolaisen og størstedelen af hans elever trives godt med hjemmeundervisningen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Hedensted: Som klasselærer for 8. årgang på Hedensted Skole har Jonas Nikolaisen under nedlukningens hjemmeundervisning oplevet en gruppe elever, som er omstillingsparate og trives i den nye måde at gå i skole på.

Personligt har han også fundet glæde i, at der qua færre undervisningstimer nu er bedre tid til at rette elevernes opgaver igennem.

- Lige nu er jeg i gang med at skrive noter til hver elevs analyseopgave - en opgave, jeg normalt ikke ville have tid til at rette. Undervisningen er ikke lige så levende og impulsiv, men jeg føler, den er tilfredsstillende og fungerer godt for størstedelen af klassen, siger Jonas Nikolaisen.

Han vurderer, at det var helt korrekt at lukke skolerne, da særligt de ældste elever kæmpede med at overholde simple retningslinjer såsom ikke at blande sig med parallelklasser.

Når han alligevel ser frem til, at der bliver lukket op igen, skyldes det, at de fagligt svagere elever lider under de nuværende restriktioner.

- Tidligere var det lettere at differentiere undervisningen ved at gå ned til de elever, efter resten af klassen var sat i gang. Nu bliver de i højere grad udstillet, da det når ud til alle eleverne, så vi kan ikke give den ekstra støtte i hverdagen, og så går det ud over motivationen, indtil de til sidst stopper med at logge på, siger Jonas Nikolaisen.

Han har svært ved at pege på, om han og de øvrige lærere har lært noget under nedlukningen, som kan skabe en bedre skoledag i tiden efter pandemien.

Hvidevarebutik: Tvangslukning giver øget travlhed

Hornsyld/Hornum: Hvidevarefirmaet Laasby A/S i Hornum har netop leveret et fornemt regnskab. Det bruges som løftestang til en snak om virksomheden, og hvordan det kan lade sig gøre i 70 år at holde en forretning kørende midt ude i ingenting Foto: Michael Svenningsen

Hornum: Selvom de fleste velsagtens ville forestille sig, at det er skidt for en butik at blive tvangslukket, har erfaringen de seneste uger været ganske anderledes hos hvidevareforhandleren Laasby i Hornum.

Her har der sjældent været mere travlt end i øjeblikket, hvor telefonerne kimer med ønsket om at handle produkterne ubeset. Ligeledes lander der en lang række bestillinger på mail, selvom butikken ikke har af en webshop.

- Sammenligner man med sidste år, har vi haft omsætningsfremgang - og det er coronaens skyld. Vi laver det samme, bare uden den fysiske kontakt, siger ejer Peter Laasby og uddyber:

- Vi kan nok godt være bekendt at sige, at vi har et renommé, hvor kunden stoler på, at man får det rigtige, når det er mor Karen (Laasby, medejer, red.), man har snakket med.

Af samme grund forventer han ikke, at det har den store betydning, hvornår butikkerne får lov til at genåbne. Ligeledes har han ingen holdning til, hvad statsministeren burde gøre.

- På den ene side skal der passes på os alle, og på den anden side skal der passes på samfundsøkonomien. Godt det ikke er mig, der har ansvaret for at ramme det rigtige punkt på vægtskålen, for det fører ikke andet end utilfredshed med sig, siger Peter Laasby.

72-årig: Det er mange timer, jeg sidder alene

71-årige Agnete Pedersen er fortsat aktiv i foreningslivet, da hun hver onsdag spiller petanque i Rårup. Foto: Morten Pape

Rårup: For 72-årige Agnete Pedersen betyder coronarestriktionerne, at hun bruger meget tid i sit eget selskab, også mere end hun har lyst til.

- Jeg er alene efter min mand døde i 2013. Så det er mange timer, jeg sidder alene, når man ser familie og venner mindre, siger den tidligere pædagog og købmandsfrue, der for et år siden også mistede sin svigerinde og sin ene søster i løbet af 14 dage.

- I dag er det lige præcis et år siden, at jeg mistede min svigerinde. Det har man desværre også mere tid til at tænke på i øjeblikket. Det er tidens tand, fortæller Agnete Pedersen, den dag avisen taler med hende.

Inden nedlukningen plejede Agnete Pedersen at spille petanque hver uge, både i Rårup og i Bråskov. Hun sås også jævnligt med sin datter, sin søn, sin søster og sine børnebørn.

- Jeg ser ikke familien så meget, som jeg plejer. Men heldigvis spiller vi stadig lidt petanque i Bråskov og spiser frokoster med afstand. Udover min nærmeste familie er det de tre, jeg spiller med, som jeg ser i øjeblikket, siger Agnete Pedersen, der også fylder tiden ud med sit strikketøj, puslespil og avislæsning.

- Hvis restriktionerne forlænges yderligere, bunder det i nødvendighed, og så er det bare det, der skal til. Så længe man kan se en lille fast kreds, så skal jeg nok klare mig. Man er nødt til at se nogen, hvis ikke man skal gå til, siger Agnete Pedersen.

Gymnasieelev: Vi får ikke samme kvalitet i undervisningen

Amalie De Place Ploug bor i Løsning og går på gymnasiet i Tørring. I de her dage må hun nøjes med undervisning over internettet. Privatfoto

Løsning: For 18-årige Amalie De Place Ploug er en forlængelse af restriktionerne lig med flere dage med undervisning og lektier foran skærmen hjemme i stuen.

Hun går i 2.g på Tørring Gymnasium og er indtil videre ikke fan af virtuel fjernundervisning.

- Jeg føler ikke, vi får samme kvalitet i undervisningen. Der kan være tidspunkter, hvor netværksforbindelsen ryger, eller webkameraet hakker, og lyden så også gør det. Det kan også være, folk snakker i munden på hinanden. Grundlæggende synes jeg, det er træls at skulle fortsætte med det, siger Amalie De Place Ploug.

Hun har typisk timer fra 8.30 til 13.55 eller 15.35 og fortsætter med lektier. Det er altså lange dage med lys i computerskærmen og uden skift af lokale.

- Der sker ikke så meget. Det er meget ensformigt. Men jeg har benyttet mig rigtig meget af at gå ture, hvor jeg lige får clearet hovedet og samlet tankerne. Samtidig får jeg en lille smule aktivitet ind, så jeg ikke bare sidder ned hele dagen foran skærmen. Det er tungt og giver nemt hovedpine og rastløshed, siger Amalie De Place Ploug.

Hun bor med sine to søskende og sine forældre, så hun har nogen at være sammen med. Det sociale liv på gymnasiet mangler hun dog.

- Jeg savnet mega meget det med lige at sige godmorgen og give et kram, hvis nogen har brug for det. Gymnasiet skal være en fed tid, og det var det også, indtil corona kom, siger Amalie De Place Ploug.

11-årig: Det er mest det med vennerne

Under nedlukningen savner 11-årige Noah Kjærsgaard Rasmussen blandt andet at gå spejder. Fra juli 2019 sov han i telt 400 gange i løbet af 365 dage og fik dermed Snorky-mærket. Han har nu planer om at tage flere spejdermærker. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Løsning: Noget af det, der påvirker 11-årige Noah Kjærsgaard Rasmussen allermest under nedlukningen, er, at han ikke kan se sine venner regelmæssigt.

- Det er sådan lidt ærgerligt, at jeg ikke kan lege med nogen eller være sammen med nogen, når jeg har lyst, siger Noah Kjærsgaard Rasmussen, der går i femte klasse på Løsning Skole, men i øjeblikket må nøjes med at blive undervist online.

Han kan heller ikke komme til spejder eller mountainbike-træning på grund af coronarestriktionerne. Det første har han gået til siden femårsalderen, og det andet startede han til i sommers.

- Det savner jeg. Jeg har kun været ude at køre én gang på de rigtige baner, siger Noah Kjærsgaard Rasmussen.

Det er primært fritidsaktiviteterne og vennerne, han tænker mest på, når han bliver spurgt til, hvordan en fortsat nedlukning vil påvirke ham.

- Skolen er jeg ikke så bange for. Det er mest det med vennerne. Hvis der går lang tid, så kan det være, at man ikke rigtigt kan lege det samme mere, siger Noah Kjærsgaard Rasmussen og svarer ja til, at det kan være, at man når at glide lidt fra hinanden i mellemtiden.

Heldigvis snakker han jævnligt med sin gode ven Samuel over Facetime, som også er en af dem, han trods omstændighederne mødes fysisk med indimellem. Sammen planlægger de blandt andet, hvilke spejdermærker de skal tage som de næste.

Hvilken betydning nedlukningen får for den 11-årige drengs skoleliv, tænker hans mor en anelse mere over, end han selv gør.

- Der svært at udfordre dem lige så meget via en skærm, og han sidder stort set stille fra morgen til aften, når han ikke kan komme til træning flere gange om ugen, som han plejer, siger Helle Kjærsgaard.

Børnefamilien: Mor er træt, men familien trives

Seks-årige Eva og ni-årige Sarah Grarup Jensen fra Daugård har udsigt til tre uger mere i hjemmeskolen. Privatfoto

Daugård: For familien Grarup Jensen fra Daugård står en forlængelse af restriktionerne bestemt ikke højt på ønskesedlen.

Familien består af mor, Lone Grarup, der arbejder som HR- og kvalitetsansvarlig hos GM Plast, far Per Lund Jensen, der er projektleder hos Eltronic i Hedensted, samt de to døtre Eva på seks år, der går i 0. klasse, og Sarah på ni, der går i 3. klasse begge på Daugård Skole.

Ingen af forældrene har mulighed for at arbejde hjemmefra, så for at få hverdagen til at fungere har Lone Grarup forskudt sin arbejdstid, så hun møder 13.30 og har fri 21.30.

Om formiddagen fra klokken otte til 13 står hun for hjemmeskole-undervisningen af de to døtre. Når Lone Grarup tager på arbejde, er pigerne alene hjemme, indtil far kommer hjem kl. 15.

- Det er mega hårdt, og jeg er træt, men det fungerer for resten af familien. De trives, og det er det vigtigste, selvom min mand også synes, det er hårdt, at han selv skal stå for aftensmaden hver dag, lyder det med et smil fra Lone Grarup.

Hun havde som mange andre håbet på, at børnene snart må komme tilbage i skole. Nødpasning ønsker familien ikke at gøre brug af.

- Vi bliver ved på den her måde, lige så længe, vi bliver bedt om det, for der er jo ikke rigtig noget valg, lyder det fra Lone Grarup, der lige når at hilse på sin mand en halv time om aftenen, inden hun går i seng kl. 22.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce