Annonce
Læserbrev

Debat: Horsens Kommune manipulerer med forholdene for de ansatte i ældreplejen

Annonce

Læserbrev: Horsens Kommune kommer seriøst til at mangle varme hænder i ældreplejen. Derfor skal vi, ifølge sundhedscenterchef Lone Nygaard Boysen, sætte alle sejl til. Dog uden at gå til yderligheder og give vore ansatte i plejen den løn, de kunne forvente ved f.eks. også at arbejde i weekender.

Vi skal alene konkurrere på trivsel, arbejdsmiljø og kvalitet forstås. Hvad vi i Maren Spliid Gruppen ikke forstår er, hvordan kommunen vil sikre god trivsel, godt arbejdsmiljø og kvalitet for vore ansatte uden at ændre deres forhold, men alene ved at lave en kampagne målrettet unge skoleelever!

Målet er at vise sundhedsfagene frem og gøde de gode historier fra området. Til dette bruger man unge skoleelever. Nogle er ansat til at hygge med beboerne på plejecentre. Andre har været på besøg på et plejecenter, og en avisoverskrift beretter: ’Det var meget sjovere, end vi troede.’

Skoleeleverne skal så sprede de gode historier og sørge for en positiv markedsføring.

Der ligger en udfordring i at være ung skoleelev, ansat på plejecenter og med en kommunal forventning om, at man spreder den gode historie, og så den tavshedspligt der er i forbindelse med omgang med borgere i vores system. Der er også et etisk dilemma i at fremstille virkeligheden alene fra én vinkel, nemlig sjovt og hyggeligt.

Man bør forstå, at det ikke er vore ældre medborgere, der er noget galt med, når vi mangler varme hænder. Det er de forhold, vi som kommune vælger at give vore medarbejdere. Og jo, vi har forstået, at FOA er tilfredse med forholdene for deres medlemmer, selvom alt ikke er perfekt, og at formand m.v. ikke synes vi skal blande os i emnet.

Sagen er, at Horsens Kommune har valgt at tage af plejepersonalets løn, presse dem på tid osv. for der skal jo spares et sted, hvis vi skal blære os andre steder. Og hvad pokker - de der varme hænder - det har jo altid været et kald, og de fleste ansatte er kvinder. Nu er vi på røven, så vi manipulerer kraftigt med virkeligheden og stikker nogle unge skoleelever et hyggeligt fritidsjob, og får dem til at sprede det glade budskab. Det er ikke alene manipulation, men også en form for misbrug.

Kære politikere, sundhedscenterchef og FOA folk.

I vil garanteret ikke lade Jer selv byde de forhold, vi som kommune her byder vore ansatte i plejen.

Vær dog ordentlige!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce