Annonce
Debat

Forfejlet diskussion. Intetsigende håndtryk for et statsborgerskab

Kim Harlev. Privatfoto

Læserbrev: I de seneste dage har medierne indgående beskæftiget sig med de såkaldte håndtryk for at kunne modtage dansk statsborgerskab. Men denne diskussion er fuldstændig forfejlet. Det skal naturligvis hverken være en mangelfuld og ligegyldig bestået prøve, der intet som helst siger om den pågældende ansøger, og et efterfølgende håndtryk der afgør, om der kan tildeles et dansk statsborgerskab.

Det burde selvfølgelig være et stort privilegium at kunne opnå dette, men desværre ser det ud til, at man her i Danmark rundhåndet har tildelt i ti- eller hundredtusindvis af statsborgerskaber til personer, som aldrig nogensinde burde have haft det. F.eks. er der alene i år 2016 givet 15.000 danske statsborgerskaber, næsten udelukkende til ansøgere fra lande som Irak, Afghanistan, Somalia og Tyrkiet. Det er for at sige det rent ud, en katastrofe for det danske samfund - som ikke kan beskrives med ord!

Naturligvis skal der være tre helt ultimative krav som skal opfyldes for at kunne modtage et dansk statsborgerskab. Det ene er, at man aldrig har begået nogen form for kriminalitet her i Danmark. Endvidere skal man fra den dag man er kommet hertil have været selvforsørgende. Det vil sige. at man ikke har modtaget sociale ydelser i Danmark. Og så er der det helt ufravigeligt krav, at ansøgere om statsborgerskab skal være assimileret her i Danmark. Altså ikke personer fra kulturer og trosretninger, som har skabt enorme problemer med terror, hård kriminalitet og ødelæggelse af hele vores velfærdssamfund. Dem der ikke vil give håndtryk her, er jo ikke ansøgere fra vestlige lande, som deler vores værdier, er selvforsørgende og som vil Danmark det godt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gasledning gravet over ved Silvan

Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn) I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug. En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen. Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne. Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste. Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm. Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes. Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb. Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser. Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt. Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat. Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog. Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt. Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde. Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

Annonce