Annonce
Kultur

Forfatter og præst fortæller om Kaj Munk - og sin far

e gymnasielærer, præst og forfatter fortæller om Kaj Munk og om sin far, der blev offer for nazisterne. Arkivfoto: Chr. Rimestad

Horsens: Forfatter og tidligere gymnasielærer og præst Marianne Serup Boesen fortæller i anledningen af 75-året for Danmarks befrielse 4. maj 1945 om præsten og digteren Kaj Munk. Han blev myrdet af en gruppe nazister i januar 1944 på en mørk landevej nær Silkeborg.

Første del af foredraget omhandler Kaj Munks kamp mod nazismen Med Ordets Sværd. Anden del handler om Marianne S. Boesens far, Søren Serup, der som politimand aktivt gik ind i modstandsbevægelsen og mistede sit liv i frihedskampen marts 1945.

Marianne Serup Boesen var ved farens død kun fire år, men husker tydeligt faderens død og det præg, det satte på hendes barndom. Som voksen har hun senere reflekteret over spørgsmålet: ”Var vore fædres død forgæves?”

Det spørgsmål vil Marianne S. Boesen gerne diskutere fredag den 24. april i "Fredagsfolkeren", som er et fortællemødested, der holder åbent alle fredage fra kl. 14-16 i Sønderbro Kirke. Alle med lyst til at dele livsfortællinger og skabe nye sammen er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce