Annonce
Kultur

Foreningen Norden i Brande fylder 70 år

Bestyrelsen for Foreningen Norden er her foreviget i forbindelse med sidste års indvielse af den nye milepæl. Udover formand Bodil Porsbjerg (t.v.) beståre Foreningen Nordens bestyrelse af Grethe Nielsen, Inga Krogh Jensen, Margit Mortensen, Liselotte Møller Pedersen og Kirsten Sørensen samt Ulla Colding, der ikke kunne være til stede ved indvielsen. Arkivfoto: Mikael Lund
Brandes afdeling af Foreningen Norden holder kombineret vintermøde og 70 års fødselsdag på vandrehjemmet den 21. januar.

Brande: Foreningen Norden blev stiftet i 1919 efter afslutningen af 1. verdenskrig. Baggrunden for oprettelsen var tanken om at stå sammen i de nordiske lande mod stærke kræfter udefra, fordi man netop havde set krigens grusomheder udfolde sig i Finland. Det havde efterladt landet i dyb fattigdom og ude af stand til at brødføde landets befolkning, hvilket bevirkede, at over 80.000 børn blev sendt til Sverige, Norge og Danmark.

100-årsdagen for Foreningen Norden blev fejret sidste år over hele landet. Her i Brande blev fødselsdagen markeret på det grønne område med rejsningen af en ny milepæl ved indkørslen til Vandrerhjemmet. Milepælen viser retningen mod Brandes fem nordiske venskabsbyer Äänekoski, Sigdal, Örnsköldsvik, Tarp og Hveragerdi.

Annonce

Tre formænd på 70 år

Provst Otte var initiativtager til, at Foreningen Norden i Brande blev stiftet den 24. januar i 1950, og han var også foreningens første formand. Han blev afløst af Nancy Nielsen, der var formand i 36 år, indtil hun i 2012 overlod posten til Bodil Porsbjerg, som altså kun er lokalforeningens tredje formand på 70 år.

Foreningens bestyrelse mener, at 70 år er værd at fejre, og da det netop er Brandes tur til at arrangere Vintermødet i Foreningen Nordens Midt/Vest-Kreds, blev det besluttet at slå begivenhederne sammen. Der indbydes derfor til kombineret Vintermøde og 70-års fødselsdag på Vandrehjemmet tirsdag den 21. januar kl. 14, hvor Foreningen Nordens generalsekretær, Peter Jon Larsen tager turen fra København for at fortælle om sit arbejde og foreningens status efter den store fejring af 100-års fødselsdagen. Efter et kaffebord bliver der musikalsk underholdning og fællessang ved Jan Glud Østergaard. Alle er velkomne.

- Vi håber, at rigtig mange vil komme og fejre denne dag sammen med os, lyder det fra formand Bodil Porsbjerg.

Af hensyn til kaffebordet er tilmelding nødvendig

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];