Annonce
Kultur

Foredrag i Horsens: Dit skab er fyldt med muligheder

Bliv klogere på, hvordan du bruger dit tøj på nye måder, så du både sparer penge, men også gør en forskel for klimaet, fordi du ikke køber det forkerte. Pr-foto

Horsens: Kan du selv forvandle garderobeskabets begrænsninger til muligheder? Ja, mener Laura Terkildsens, der holder foredrag om stil og giver tricks, som hun mener, at alle - høje, lave, tykke og smalle - kan bruge. Du lærer at få overblik i skabet, bruge dit tøj på nye måder, gennemskue moden så du køber lidt, men rigtigt. Du lærer også at sætte farver sammen, vælge det, der klæder dig og blive ven med dit spejlbillede.

- Klimaudfordringen handler for den almindelige forbruger allermest om at ændre vaner. Tøj og tøjforbrug er en af de helt store syndere i CO2-regnskabet, og bæredygtige valg er uigennemskuelige og ofte meget dyre. Hvis vi starter med at (gen-)lære at bruge det, vi har, er skridtet allerede taget i en bæredygtig retning. Det er bæredygtig hverdagsaktivisme, som ikke råber højt. Til gengæld gør den en forskel på lang sigt, siger Laura Terkildsen i en pressemeddelelse.

Foredraget foregår på Horsens Bibliotek mandag 30. september kl. 19-21.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce