Annonce
Odder

Foredrag: Bliv klogere på nationalitet

Michael Böss fortæller om nationalitet på Odder Museum. Pressebillede
Annonce

Odder: For 100 år siden var spørgsmålet om nationalitet måske det væsentligste politiske tema i Danmark. Dengang blev Danmark genforenet med en del af Slesvig efter to folkeafstemninger, og Odder Museum har inviteret Michael Böss til at komme og fortælle om begrebet nationalitet på baggrund af genforeningen i 1920.

Michael Böss er dr. phil, lektor emeritus og har skrevet bogen "Nationalitet", der er udkommet i serien "Tænkepauser".

Han deler nationalitet op i det formelle og det mentale. For nok kan man bo i Sønderjylland og have et dansk pas, men man kan også samtidig gå i tysksproget skole og føle sig tysk.

Foredraget handler om den mentale side, som er en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Og Michael Böss rejser spørgsmålet, om vi er på vej mod en opløsning af den danske nationalitet, eller den er ved at blive styrket.

Foredraget foregår torsdag 24. september klokken 19-21 på Odder Museum, og der er tilmelding på tlf. 86 54 01 75 senest 23. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce