Annonce
Danmark

For og imod: Det mener danskerne om massivt øget overvågning

Arkivfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Regeringen fremlægger torsdag en en plan for massivt øget overvågning. Det betyder blandt andet 300 flere kameraer i bybilledet, fire mobile overvågningsvogne og udvidelse af overvågningen af offentlige bygninger. Vi har spurgt danskerne, om de er bekymrede

Brødtekst

Annonce

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Øget overvågning er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg synes, at det er vigtigt, at man øger sikkerheden, så man ikke føler sig utryg, når man bevæger sig rundt i byen.

- Førhen kunne man sagtens gå igennem Kongens Have (park i Odense centrum, red.) klokken 23 om aftenen uden problemer. I dag kan man ikke undgå at blive generet af folk, hvis man går igennem haven om natten. Så længe den massive overvågning forbliver udendørs, ser jeg ikke noget problem i det.

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om det. På den ene side er jeg egentlig ikke bekymret, men på den anden side tænker jeg også meget over, hvad overvågningen egentlig skal bruges til - hvor den ender henne.

- For min skyld må de hellere end gerne filme mig, fordi jeg ikke har noget at skjule, men hvis det bliver brugt til noget, som ikke er i vores interesse, begynder det at blive en ulempe. Friheden bliver mindsket på en eller anden måde. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at vi bliver overvåget meget mere, end vi egentlig regner med.

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Selv om det er en massivt øget overvågning, er det ikke noget, der bekymrer mig. Jeg rejser en del rundt, hvor det er rart at vide, at man er overvåget. Derfor ville det også være rart, at der var mere overvågning herhjemme. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne udnyttes negativt, så for mig, gør det ikke noget, hvis man sætter mere overvågning op.

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg kan ikke se, hvorfor man skal øge overvågningen. I min verden er det ikke nødvendigt at sætte flere kameraer op. Jeg tror i virkeligheden bare, at det vil gøre folk mere paranoide, hvis der er kameraer over det hele.

- Det bekymrer mig en lille smule, at man vil sætte så massivt ind på det område. Jeg vil gerne have mit privatliv i fred, og det er ikke noget, som folk skal være en del af via overvågning.

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Det er en fantastisk idé at øge overvågningen i Danmark. Jeg bor normalt i Thailand, hvor der er overvågning over det hele. I de fire måneder jeg har været i Danmark i år, har jeg flere gange undret mig over, at der ikke er mere overvågning, som kan afhjælpe alle de eksplosioner, bilafbrændinger og andet kriminalitet, der foregår.

- Når man når min alder, vil man gerne føle sig sikker, når man bevæger sig uden for hjemmets trygge rammer. I dag er man jo næsten bange for at gå uden for en dør herhjemme.

Per Christensen, 63 år, Odense

- Jeg er imod alle typer overvågning. Vi bliver overvåget så mange steder i dag, at vi knap nok har mulighed for at gå i fred - vi har jo intet privatliv længere.

- Så snart man søger på en film eller noget andet på nettet, går der ikke mere end 10 minutter, før det vælter ind med reklamer, som passer lige præcis til den målgruppe, man befinder sig i. Det er meget værre, end man egentlig forestiller sig.

Per Christensen har ikke ønsket at optræde med billede i avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce