Annonce
Danmark

For klimaets skyld: Hver tredje dansker spiser mindre kød

En tredjedel af danskerne har skåret ned på deres kødforbrug over det seneste år. Når det kommer til de unge i alderen 18-24 har hele 54 procent skåret ned i kødforbruget. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix
Mere end hver tredje dansker er inden for det seneste år begyndt at spise mindre kød, og hele 88 procent af danskerne fokuserer på at minimere deres madspild. En ny undersøgelse fortaget af Ipsos Danmark viser, at danskernes adfærd ændrer sig i takt med, at klimaet er kommet højere på dagsordenen.

Klimabevidsthed: Havredrik, hakket plantefars og vegetarburgere er bare nogle af de produkter, der er dukket op på hylderne i supermarkederne de seneste år. Danskernes vaner har ændret sig, og det har varerne i supermarkederne også.

En ny undersøgelse gennemført af analysevirksomheden Ipsos Danmark viser, at mere end hver tredje dansker i løbet af det seneste år er begyndt at spise mindre kød. Og kigger man på de 18-24-årige, er det mere end hver anden, der har skåret ned på kødforbruget til fordel for klimaet.

Selv om det ifølge Landbrug & Fødevarer stadig er 96 procent af danskerne, der spiser kød, kan landbrugsorganisationen ud fra sine forbrugeranalyser se en tendens til, at flere danskere vælger at tage en enkelt eller to kødfrie dage om ugen.

- Der er ingen tvivl om, at flere flirter med at minimere deres kødforbrug, men ingen ved, hvordan kødsalget præcist ser ud. Til dem, der gerne vil skære ned på deres kødforbrug, er vi i branchen selv ved at udvikle alternativer, lyder det fra Per Vesterbæk, der er afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer.

Fordi flere og flere danskere er blevet bevidste om, hvilket klimaaftryk specifikke fødevarer sætter, har også supermarkedskoncernen Coops butikker landet over kunnet mærke danskernes stigende interesse for at skifte kødet ud med plantebaserede alternativer.

- Vi ser, at der er en meget klar trend i øjeblikket, hvor danskerne vil have mere grønt og mere plantebaseret mad. Derfor har vi udvidet og udvider løbende vores sortiment, så det passer til danskernes ønsker. Eftersom der er flere, der efterspørger disse varer, appellerer vi også til en meget større målgruppe nu, end vi har gjort tidligere, fortæller informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

Annonce

Fem ting, vi er villige til at ændre til fordel for klimaet

1 Ni ud af 10 danskere er villige til at skifte sine glødepærer ud med sparepærer.

2 88 procent af danskerne er begyndt at fokusere mere på at minimere deres madspild.

3 Mere end tre fjerdedele af befolkningen prioriterer affaldssortering og genbrug højt i hverdagen.

4 61 procent af danskerne vælger som regel miljømærkede hygiejneartikler og rengøringsmidler.

5 Lidt over halvdelen af befolkningen er villig til at gå forrest for at nedbringe egen CO2-udledning.

Kilde: Ipsos Danmark

Nye tiltag til forbrugerne

Landbrug & Fødevarer holder løbende øje med, hvordan danskernes vaner ændrer sig, så produktionen kan følge med forbrugernes efterspørgsel. Afdelingsleder Per Vesterbæk gør dog opmærksom på, at Danmark stadig er et meget prisfølsomt marked, hvilket betyder, at prisen stadig har en indvirkning på vores indkøb.

Hos Netto, som er en del af supermarkedskoncernen Salling Group, har man valgt, at de plantebaserede varer skal være for hele landets befolkning. Derfor lancerede kæden i foråret en række produkter, som er plantebaserede basisvarer, under navnet Spir.

- Vi har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på de plantebaserede alternativer. Derfor ønskede vi at lave et prisvenligt alternativ til danskerne, siger Anette Bøgh, der er konceptchef ved Netto, og fortsætter:

- Derfor valgte vi, at vi ville producere nogle basisvarer, som gjorde det nemt for danskerne at bytte de almindelige varer ud med de plantebaserede varer. Historisk set har måltiderne været centreret omkring kødet, og når man så skal erstatte kødet med noget andet, kan det være svært at finde alternativer. Men med produkterne fra Spir, kan danskerne erstatte for eksempel frikadellerne med falafler.

En vegansk burger

Og det er ikke kun hos Netto, at man har valgt at tænke i nye plantealternativer. Hos Irma, der er en del af Coop, er der for nylig blevet lanceret en plantebaseret burger, den såkaldte "The Beyond Burger" fra Beyond Meat, som er 100 procent plantebaseret og uden gluten og soja.

- Indtil videre har vi testet danskernes interesse for burgeren i Irma. Der er ingen tvivl om, at den har været utrolig populær, og derfor har vi også besluttet, at burgeren skal ud til resten af vores butikker, så det ikke udelukkende bliver et københavnerfænomen, fortæller informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

Undersøgelsen fra Ipsos

Klimaundersøgelsen er foretaget af Ipsos Danmark i oktober 2009 op til COP15 topmødet i København og igen i maj 2019.

Data baserer sig på webbaserede interview med et repræsentativt udvalg af danskere fra 18-65 år.

I 2019 deltog 1.010 danskere og i 2009 1.228 danskere.

Vilde med madspildsvarer

Foruden et øget fokus på danskernes ændrede adfærd inden for de plantebaserede produkter har flere og flere supermarkeder valgt at fokusere på at begrænse madspild. Ifølge undersøgelsen fra Ipsos Danmark er 63 procent af danskerne begyndt at købe flere madspildsvarer - altså varer, der er tæt på sidste salgsdag - i supermarkedet i løbet af det seneste år.

Især Coop har oplevet en øget interesse fra danskerne for at reducere madspild.

- For fem år siden fik vi rigtig mange henvendelser fra kunder, hvis de fandt varer, der var ved at overskride datomærkningen. I dag er det helt omvendt. Nu leder folk faktisk efter vores datovarer. Jeg er ikke i tvivl om, at interessen for at reducere madspild er kommet for at blive, fordi det er grundfæstet ved den yngste generation allerede nu, fortæller Jens Juul Nielsen.

Undersøgelsen viser også, at 34 procent af danskerne er begyndt at bruge madspildsappen Too Good To Go, som Coops butikker også er en del af.

- Det er vores egne penge, vi smider ud ad vinduet, når der er meget mad, der udløber. Derfor gør vi meget for ikke at købe mere hjem, end vi kan sælge. Men hvis vi alligevel har madvarer i overskud, sætter vi dem ofte ned til halv pris eller sælger dem billigt videre via To Good To Go, så nogle kan få glæde af varerne.

Havredrik, hakket plantefars og vegetarburgere er bare nogle af de produkter, der er dukket op på hylderne i supermarkederne de seneste år. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Danmark

Liveblog: Tre gange flere end normalt meldte sig ledig fredag

Annonce