Annonce
Horsens

For et år siden gik smitten første gang amok: Her kan du gå på opdagelse i kommunens corona-udvikling og vaccinations-indsats gennem det seneste halvandet år

Bliv klogere på halvandet år med coronavirus i Horsens i artiklen her. Foto/Grafik: Morten Pape/Datawrapper
I mere end halvandet år har coronavirus været en del af horsensianernes hverdag. Her kan du få et tilbageblik på, hvordan smitte, test og vaccination har udviklet sig gennem hele perioden.

Horsens: Siden marts sidste år er der ikke gået én dag, hvor man ikke har hørt om eller tænkt på coronavirus.

Det kan have været en smittet kollega, et pressemøde i fjernsynet eller blot en stander med håndsprit i den lokale dagligvarebutik. Et eller andet skal nok have givet mulighed for at blive mindet om den verdensomspændende pandemi.

Nu er det ved at være slut med daglige påmindelser. Klistermærkerne forsvinder fra butikkernes gulve, vi kan stå tæt på diskotekets dansegulv, og vi får ikke tudet ørerne fulde med "afstand, afstand, afstand".

Annonce

Halvandet år er gået med daglige nationale opdateringer på smitteudviklingen, og cirka siden nytår har vi kunnet følge nationens vej mod flokimmunitet via det omfattende vaccinationsprogram.

Også mere lokalt har man kunnet følge med gennem Statens Serum Instituts mange opdateringer på smitte, incidenstal, positivprocenter, testindsats, sogne-nedlukninger og så videre.

Her er en række grafer, der viser, hvordan coronavirus har udviklet sig gennem halvandet år i Horsens Kommune.

Et år siden det første store smitteudbrud

Som det fremgår af grafen over antallet af smittede, gik coronasmitten - hvis man baserer den på data - første gang amok i Horsens i september sidste år.

44 smittede på en uge var dengang et usædvanligt højt tal for kommunen, og det kom i forlængelse af et smitteudbrud i Aarhus, som førte til mundbindskrav i offentlig transport.

Kort efter var det primært et smitteudbrud på Danish Crown-slagteriet, der sendte tallene i vejret, men slagteriet formåede hurtigt at stoppe smittekæderne med effektiv nedlukning og testning af personale.

Derfra fulgte Horsens Kommune den landsdækkende udvikling i smitten, som endte i en omfattende nedlukning i vinteren og starten af foråret.

Værd at bemærke i smitteudviklingen er, at der i pandemiens første måneder ikke blev testet i samme grad som senere, og man blev bedt om ikke at lade sig teste, men i stedet isolere sig selv ved mistanke om smitte.

Derfor blev der ikke registreret ret mange smittetilfælde i foråret 2020, og der har helt sikkert været flere, end statistikkerne viser.

Annonce

Coronapas sendte test-indsatsen i vejret

Antallet af testede i Horsens Kommune har langt hen ad vejen fulgt den gradvise opgradering af testindsatsen, som er blevet udstedt fra nationalt hold.

I foråret 2020 blev der ikke testet så mange, men i efteråret blev taktikken ændret til, at man skulle lade sig teste ofte, for at oversete smittekæder kunne brydes. Først en gang i ugen og derefter to.

Som man kan se på grafen, betød det flere testede i efteråret og en stigning frem mod jul, hvor mange på det tidspunkt blev testet, så der kunne spises and og kartofler med familien med ro i maven.

I 2021 fortsatte stigningen i antallet af ugentlige tests, og toppunktet blev nået, da der var krav om gyldigt coronapas, for at man mere eller mindre kunne komme ud af huset.

Da flere og flere blev vaccineret, var det for færre og færre nødvendigt med negative testsvar i coronapasset, og kurven har derfor været stort set konstant faldende siden starten af maj.

Annonce

Positivprocenten viser omfanget af smitten

Positivprocenten er interessant, fordi den viser en sammenhæng mellem antallet af smittede og testede. Både baggrunden for testindsatsen og det egentlige omfang af smitten bliver tydelig.

I foråret 2020 var positivprocenten høj, fordi meget få blev testet, og der var ofte en reel mistanke om, at svaret vil være påvist smitte.

Hen over sommeren var smitten stort set ikke eksisterende, og da den blussede op i efteråret, kom der en lidt mere offensiv testindsats. Smitten udviklede sig dog så voldsomt, at positivprocent forblev høj, selv om flere og flere blev testet.

Hen over vinteren var der relativt få smittede på grund af nedlukningen, men med den løbende genåbning steg antallet igen.

Det samme gjorde antallet af testede, og derfor ændrede positivprocenten sig ikke - det var stadig et fåtal af de testede, der afleverede en covid-19-positiv prøve.

Med vaccinationens udbredelse er vi nu tilbage til, at en større andel af de testede møder op med en reel mistanke om smitte, og derfor er positivprocenten steget igen.

Annonce

Vi er ved at være gennem vaccinationerne

Når man kigger på, hvor mange der ugentlig er blevet færdigvaccineret, er det tydeligt, at indsatsen er ved at være overstået i denne omgang.

Antallet toppede i uge 32 og er raslet ned siden.

I januar var det primært det første stik, der blev givet, og det lille skvulp i uge fire, fem og seks er primært plejehjemsbeboerne, der fik det andet stik.

Fra marts begyndte flere og flere at blive færdigvaccineret, og samtidig steg den generelle indsats, så vaccinationscentrene kunne nå at stikke flere og flere på én dag.

Op til sommerferien gik det rigtig stærkt, og derefter tog horsensianerne et par uger i solen, inden de sidste vendte hjem fra ferien og fik det andet stik.

Grafen for andelen af horsensianere, der er færdigvaccineret, viser samme udvikling. I starten af året gik det stille og roligt, fra maj til midten af august var der fart på, og den seneste måned er det ebbet ud.

Annonce

Èn dag med opfyldte krav for sognenedlukning

Når det kommer til smitte og vaccination fordelt på sognene, giver tallene fra Statens Serum Institut kun et øjebliksbillede.

Hver dag kommer en opdatering, som kun kigger syv dage tilbage i forhold til smitten, og som giver det seneste tal for, hvor mange der er vaccineret. Vi kan dermed ikke gengive den historiske udvikling i sognene.

Sognetallene for coronasmitten blev relevante i foråret, da en model for lokal nedlukning blev præsenteret af regeringen og sundhedsmyndighederne. Fordelingsnøglen blev sognene, og pludselig vidste alle danskere, hvilket sogn de tilhørte.

De færreste i Horsens glemmer nok, at Sønderbro Sogn blev beordret lukket fra lørdag 8. maj og en uge frem, da sognet dagen før opfyldte alle tre krav for nedlukning. Det var i øvrigt kun den ene dag, kravet var opfyldt - og ellers har sognene i Horsens Kommune ikke været i farezonen.

Til gengæld var Hvirring Sogn i Hedensted Kommune og Astrup Sogn på grænsen mellem Odder og Aarhus kommuner blandt de lukkede sogne i området omkring Horsens.

Da der 1. september stort set ikke var flere restriktioner tilbage, blev modellen for automatisk nedlukning erstattet, og fra 10. september blev coronavirus ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Smitteopsporing og vaccination sluttede dog ikke af den grund, men der blev sat et stort punktum for coronavirus, selv om det nok ikke var det endegyldige.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

AC Horsens For abonnenter

Live: Kan AC Horsens levere en toppræstation og nedlægge Lyngby igen?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Et indspark i debatten om Det Gule Pakhus

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Hedensted For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Odder

DF’er forlod partiet efter sag om ekstremporno: Ny kandidat til byrådet fremhæver porno på sin Facebook-side

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

AC Horsens

Nu letter modstanden i kvindeligaen: Sådan kan HH Elite give slutspilsdrømmen ny næring i de kommende uger

Horsens For abonnenter

Dyreste hus solgt til 4,6 mio. kr. - det billigste kostede 290.000 kr.: Se denne uges bolighandler i Horsens Kommune

Erhverv

Børnefamilie på landet: Moderne landbo-par åbnede "Burgårde-Biksen"

Annonce