Annonce
Kultur

For 75 år siden: Vi har Kul og Tørv nok foreløbig

Selv om DSB indskrænkede, fortsatte Horsens Privatbaner med at køre efter køreplanen. På dette udaterede foto er et tog indfanget på Hjortsvang Station mellem Aale og Klovborg. Motorvognen, som er spændt foran toget, var typisk for privatbanerne i 1940'erne. Illustration fra bogen ”Horsens Privatbaner - Tekster om mennesker, maskiner og mursten”, foto: Holger Sørensen
Sådan lød meldingen fra Horsens Privatbaner i februar 1945. DSB derimod måtte indskrænke trafikken. Efter små fem års krig begyndte det for alvor at stramme til med forsyningerne.

1945: En hverdag uden benzin til bilerne, uden strøm til komfurerne og uden varme til husene - det kan være svært at forestille sig.

Men det var ikke desto mindre, hvad danskerne måtte leve med i besættelsesårene, og det strammede gevaldigt til hen mod slutningen af krigen. Det afspejles tydeligt, når vi kigger 75 år tilbage - til avisen fredag 16. februar 1945.

"Fra paa Mandag kører Statsbanernes Persontog kun hver anden Dag", fortæller artiklen i toppen af forsiden.

De drastiske Indskrænkninger skyldes "Forværring af Brændselssituationen", fortælles det, fulgt af oplysningen om, at skal du med toget, må du tage af sted tirsdage, torsdage eller lørdage.

Annonce
Udateret postkort fra Stensballe i gamle dage. I 1945 var turen fra Horsens til landsbyen på nordsiden af fjorden stadig en tur ud af byen. Arkivbillede

Efter den nugældende Køreplan

Mange i Horsens og omegn har naturligt nok stillet sig selv spørgsmålet, om knapheden på brændsel også ville ramme privatbanerne. Dem var der i 1945 fire af med udgangpunkt i Horsens, og de stod for rigtig meget af den lokale trafik.

Men Folkebladet kan berolige. "Foreløbig ingen Indskrænkninger i Driften paa Horsens Privatbaner", står der at læse på lokalsiderne.

Driftsbestyrer J. Nielsen er optimist. "Vi har Kul og Tørv nok foreløbig," siger han, men "det er jo et Spørgsmaal, om vi faar Lov at bruge vort Brændsel. Jeg vil anse det for sandsynligt, at ogsaa Privatbanerne inden længe maa skride til lignende Restriktioner som dem, der nu er indført paa Statsbanerne. Men indtil vi faar Paabud om andet, kører vi altsaa efter den nugældende Køreplan."

Vi skal indskærpe...

De færre tog sætter sit aftryk mange steder. Bl.a. er der "ingen Morgenomdeling af Post fra København" (det var dengang, der blev delt post ud flere gange dagligt), ligesom postvæsenet ikke modtager pakker med en større vægt end fem kilo.

Fra Horsens Statsskole meldes om vanskeligheder for halvdelen af eleverne, fordi de bor på landet eller i nabobyerne.

"Jeg kunne tænke mig," siger rektor Strehle, "at en Del af disse nu vil forsøge at komme til at bo hos Venner og Bekendte i Horsens, og jeg tror ogsaa, at Byfolkene gerne vil hjælpe deres Kammerater fra Landet."

Men også her er et "men", for krigen betyder restriktioner på lys og gas. En gæst vil presse de knappe ressourcer, og en annonce i den 75 år gamle avis fortæller, at det kan have mærkbare følger: "Til Elektricitetsforbrugerne i Elektricitetsselskabet Østjylland (i Odder, red.). Handelsministeriets Bekendtgørelse af 27. januar 1945 indskærpes herved Forbrugerne, og særlig gøres opmærksom paa, at det er paalagt Elektricitetsselskabet at opkræve 2 Kr. (ca. 45 nutidskroner, red.) pr. kWt. for de kWt, der overskrider den af Handelsministeriet fastsatte Ration. Hvis der bruges mere end 10 pCt. over Rationen, skal Strømmen afbrydes til vedkommende Forbruger."

En Aften, vi sent vil glemme

Alle disse restriktioner og trusler kunne nu ikke hindre det, danskerne er verdenskendte for: at hygge. Det kan bl.a. læses ud af et indlæg fra et par læsere, "To Hyggepiger", som de kalder sig:

"I Aftes var en stor Flok unge Piger mødt op paa Torvet, hvor en Rutebil skulde køre os til Frk. Østergaard, Stensballe. Desværre kom vi kun godt uden for Byen, saa punkterede Bilen, og der var ikke andet at gøre end at tage Resten af Turen til Fods.

Med Sang drog vi ind i Stensballe By, og Frk. Østergaard stod ude paa Trappen og tog imod. Snart blev Stuerne fyldt med unge, ca. 65-70 i alt.

Her var baade Hjerterum og Husrum. Alt var gjort, for at vi unge skulde føle os som Gæster. Man havde det dejligste Bord til os med Chokolade, Kaffe og dejligt Bagværk, og vi blev vartet op og maatte ikke en gang selv faa Lov til at vaske op. Nej, sagde Frk. Østergaard, i Aften er det jer, der er Gæster.

Der var Oplæsning ved Elkjær Rasmussen, og en lille Pige sang solo for os. Alt for hurtigt gik Aftenen, til Bilen kom og hentede os.

Vi bringer Hjemmet Østergaard vor bedste Tak for al Gæstfrihed. Tak for Bilen og Tak for Underholdningen. Det blev en Aften, vi sent vil glemme."

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce