Annonce
Horsens For abonnenter

For 125 år siden: Sådan en horsensiansk sommersøndag i 1894

For 125 år siden kunne horsensianerne opleve farcen "Charles Tante eller Charlottes Onkel". Herfra kan trækkes en lige linje op til nutiden, for stykket indgår stadig i udvalget fra Dansk Teaterforlag, selv om titlen her er "Charles tante og Charlottes onkel". Så i foråret 2017 kunne indbyggerne i Daugbjerg ved Viborg opleve en flok lokale amatørskuespillere (billedet) kaste sig ud i historien om en ung studerende, der får brug for en tante, og da hans medlogerende netop samme aften skal optræde som kvinde i en teaterstykke, indvilger han i at hjælpe. Det går ikke så godt - navnlig ikke da den rigtige tante midt under løjerne ankommer... Forklædningskomedien varer en times tid og må ikke, skriver Dansk Teaterforlag, forveksles med farcen "Charleys tante", som bl.a. Dirch Passer var med til at gøre kendt. Arkivfoto
Også dengang blev der kigget mod himlen, for gråvejr og temperaturer "omkring det normale over Danmark" passede ikke lige med musik og teater i Lunden og Håndværkerforeningens Have.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Danmark For abonnenter

Rygere om højere cigaretpriser: Grænsehandel og smugler-smøger er vejen frem

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce