Annonce
Horsens

Forældre skuffede over beløb til legeplads: Politikere hævede det til en million

Skolegården på Horsens Byskole, Lindvigsvej trænger til en opgradering, mener forældrebestyrelsen. Nu bliver der afsat en million til formålet. Foto: Morten Pape
Skolegården på Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej skal have en overhaling og får en million til det, men Venstre vil nu drøfte muligheden for endnu flere midler efter forældrenes ønske.

Horsens: Det er kun knap to måneder siden, at Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej stod til lukning, indtil børne- og uddannelsesudvalget reddede skolen i 11. time. Dengang lovede formanden for udvalget, Lone Ørsted (S), efterfølgende, at i stedet for at snakke mere om lukning ville man nu give skolen et boost. Nu får skolen og daginstitutionen en million kroner til at lave udearealer for. Men ikke uden kamp.

Direktionen ville i første omgang indstille til byrådet at bevilge 0,6 millioner kroner til etablering af en multibane ved Lindvigsvej. Forslaget blev sendt i høring hos skole- og forældrebestyrelserne. Og det faldt mildest talt ikke i god jord.

”Vi mener, at beløbet til inventardelen, bør være væsentligt større", lød konklusionen i høringssvaret.

Annonce

Vi mener ikke, at de indsamlede fondsmidler er benyttet efter hensigten. Der er benyttet 0,5 mio. ud af et indsamlet beløb på i alt ca. 2,55 mio. på inventar, d.v.s. deciderede legeredskaber til børnene.

Høringssvar fra forældrebestyrelserne på Lindvigsvej

Forhistorie: Fik for lidt ud 2,5 mio. kr.

Utilfredsheden kan ledes helt tilbage til i 2015, da det lykkedes bestyrelserne for Horsens Byskole og Daginstitution Søndermark at indsamle 2,55 millioner kroner til forbedring af udearealerne. Men som det fremgår af høringssvaret, blev kun en lille del af pengene brugt rigtigt.

”Vi mener ikke, at de indsamlede fondsmidler er benyttet efter hensigten. Der er benyttet 0,5 mio. ud af et indsamlet beløb på i alt ca. 2,55 millioner på inventar d.v.s. deciderede legeredskaber til børnene”, skriver bestyrelserne og uddyber længere nede i høringssvaret:

”Set i bakspejlet burde de fondsmidler, som blev indsamlet på forældrenes initiativ, være holdt i forældrenes hænder, indtil renovation af skole og udearealer var på plads, således at disse midler ikke skulle bruges til at dække uforudsete forhold som jordbund og kloakering.”

Ikke let at finde pengene

Lone Ørsted har forståelse for forældrenes frustrationer.

- Udvalget kan godt forstå, der er behov for en forbedring af udearealerne, og vi vil gerne give flere penge, men vi må jo holde os inden for de økonomiske rammer, siger hun.

Forældrene argumenterer desuden for deres sag ved at henvise til den foreslåede skolelukning og de løfter, som blev givet i kølvandet på den.

”Der blev udtalt storpolitisk vilje til at øge søgningen til Lindvigvej. Denne politiske vilje, ser vi frem til, bliver udmøntet i handling. Det kunne passende starte med, at der bevilges de nødvendige midler til både at forskønne og forbedre udearealerne,” skriver de.

Forældrenes store utilfredshed førte til, at direktionen indstillede til, at børne- og uddannelsesudvalget skulle finde en million i stedet for de 600.000 kroner, og selvom Lone Ørsted understreger, at det ikke har været let at finde pengene, er hun villig til at forsøge at finde flere.

- Administrationen har virkelig ledt for at finde en million, men udvalget ønskede at få belyst ved ejendomsservice, om der er mulighed for at supplere med yderligere midler, siger hun.

V vil måske give flere penge

I Venstre, som har to medlemmer i børne- og uddannelsesudvalget, har man også stor forståelse for forældrenes frustrationer, og derfor vil partiet inden byrådsmødet mandag hverken stemme ja eller nej i forhold til den ene million, som udvalget har afsat.

- Jeg forstår godt, at forældrene føler, deres fondsmidler er forsvundet i det store byggeprojekt, og de havde forventet, at man tydeligere ville kunne se det, som midlerne er brugt til, siger Ole Dahl Kristensen (V) og fortsætter:

- Når vi udvalget for to måneder har besluttet, at skolen skal forblive, og vi gerne vil engagere lokalområdet og forældrene, så skal vi også give dem cadeau for det arbejde, de har lavet og sikre så gode udearealer som muligt.

Venstre vil inden byrådsmødet mandag drøfte mulighederne for at finde ekstra midler til Lindvigsvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce