Annonce
Horsens

Forældre på Sønderbro: Mange elever med udenlandsk baggrund spiller ind på skolevalg

Når Annette Larsens barnebarn skal begynde i skole til sommer, bliver det ikke på Lindvigsvej, selvom familien bor i skoledistriktet. Det skyldes skolens koncentration af elever med anden etnisk herkomst end dansk. Foto: Claus Skovholm
Koncentrationen af elever med udenlandsk herkomst bliver både betragtet som en fordel og en ulempe, når forældre i Sønderbros skoledistrikt skal vurdere, om deres børn skal gå i skole på Lindvigsvej.

Horsens: Når forældre i Sønderbros skoledistrikt skal beslutte, om deres børn skal gå på den lokale folkeskole, er især et forhold tungtvejende: Koncentrationen af elever med udenlandsk herkomst.

Det indtryk står tilbage, efter Horsens Folkeblad lørdag formiddag gik en tur i området nær Sønderbro for at møde folk, som står eller har stået med beslutningen: Skal mit barn gå på Horsens Byskoles afdeling på Lindvigsvej?

I de senere år er skolen blevet fravalgt i en sådan grad, at Horsens Kommune i 2019 var tæt på at lukke skolen. Det hindrede en politisk modvilje, som i stedet tog hul på en udviklingsplan, der skal sikre, at flere forældre i skoledistriktet vælger skolen til.

Annonce

Det var der ved seneste skolestart 34 procent af forældrene, der gjorde, viser tal fra Horsens Kommune. Dermed vælger knap to af tre forældre fortsat skolen fra.

Andre tal viser, at blot 18 procent af de børn, som begynder i vuggestuen i Daginstitution Søndermark, ender med at gå i skole på Lindvigsvej.

Fik en øjenåbner

En af dem, som har haft børn i vuggestuen, men senere fravalgte skolen på Lindvigsvej, er Jesper Carlsen, far til tre, der lørdag gik en tur med sin familie i Sønderbro-området.

- Det en en god daginstitution, og jeg synes, at skolen gør rigtig meget godt, blandt andet med klubben og cafeen, siger Jesper Carlsen.

To ud af tre forældre i Sønderbros skoledistrikt, som havde børn, der skulle begynde i skole sidste sommer, valgte en anden skole end Lindvigsvej. Foto: Claus Skovholm

Alligevel har han to gange valgt skolen på Lindvigsvej fra, og det samme kommer til at ske, når hans yngste barn, der i dag går i vuggestue i Daginstitution Søndermark, når skolealderen.

- Det handler om sammensætningen af elever. Da mine børn gik i børnehave, fik jeg en øjenåbner. De hørte til de sidste 10 procent af børnene med en hvid hudfarve. Mange af de øvrige børn kunne ikke snakke det danske sprog, siger Jesper Carlsen, som derfor konsekvent har valgt Horsens Byskoles afdeling i Kildegade.

Annonce

Kræver en holdningsændring

Den begrundelse er ikke fremmed for Annette Larsen, som lørdag formiddag var ude at lufte hund med sin bedre halvdel, Dennis Larsen.

Hendes voksne datter har et barn, som skal i skole til sommer.

- Og selvom de hører til Sønderbros skoledistrikt, har hun valgt, at hendes barn skal gå på Kildegade. Det skyldes, at skolen på Lindvigsvej har mange elever med anden etnisk herkomst, siger Annette Larsen.


Jeg undrer mig over, at så mange forældre vælger skolen fra i dag, for jeg synes, det er en fordel, at der går så mange udlændinge på den.

Bodil Munk


Skal skolen på Lindvigsvej vende udviklingen, må den ifølge Dennis Larsen sætte sin lid til et stemningsskift i befolkningen.

- Det handler om, at folks holdninger skal ændres. At de ikke længere siger, at mit barn skal ikke gå på en skole, fordi mange af dens elever har anden etnisk herkomst, siger han, som selv gik på Søndermarkskolen - i dag Horsens Byskole - i 1970'erne.

Martin Obert har endnu ikke besluttet, om hans toårige barn skal gå i skole på Lindvigsvej, men det er bestemt en mulighed. Foto: Claus Skovholm

Koncentrationen af elever med anden etnisk herkomst spiller også ind i Martin Oberts overvejelser, blot med omvendt fortegn.

Det lader han avisens udsendte vide, mens han tager en pause fra lørdagens praktiske gøremål.

- Jeg synes, det er attraktivt, at der går flere nationaliteter på Lindvigsvej, siger Martin Obert, som er far til en toårig, der skal i skole om få år.

Han finder det ingenlunde udelukket, at hans barn kommer til at gå på Lindvigsvej.

- Jeg mener, det er vigtigt at støtte den lokale skole, og jeg lader mig ikke mærke af, hvad andre forældre vælger at gøre, siger han.

Annonce

En fordel med mange udlændinge

Alligevel er det ikke sikkert, at Martin Oberts valg falder på Lindvigsvej.

- For os er der også tro inde over, og jeg vil gerne have, at mit barns skolegang får et kristent islæt. Og når man bor i midtbyen, er der jo flere muligheder, blandt andet de privatejede skoler, siger Martin Obert.

Da Bodil Munk for år tilbage lod sine to børn begynde på Søndermarkskolen, fandt hun det attraktivt, at skolen havde mange elever med anden etnisk herkomst. Foto: Claus Skovholm

Det er mere end 20 år siden, at Bodil Munks to børn gik ud af Søndermarkskolen. Hun husker dog, at skolen dengang som i dag var og er præget af en stor etnisk spredning. Og det var et forhold, hun som forælder satte pris på.

- Også dengang var der et blandet klientel, heriblandt mange indvandrerbørn. Det var en god kombination, siger Bodil Munk, som lørdag formiddag er ude at lufte hund.

- Jeg undrer mig over, at så mange forældre vælger skolen fra i dag, for jeg synes, det er en fordel, at der går så mange udlændinge på skolen. Så lærer børnene at omgås hinanden på tværs af baggrund og etnicitet, siger Bodil Munk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce