Annonce
Danmark

Forældre kan ende med en del af regningen til flere pædagoger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Folk med lavere indtægter skal friholdes for at betale ekstra for de mange pædagoger, som rød blok har aftalt.

Forældre kan risikere at stå med en del af regningen for rød bloks mange ekstra pædagoger, som blev aftalt med finansloven sent mandag aften.

Det skyldes, at forældre betaler op mod 25 procent af kommunens samlede udgifter til dagsinstitutionerne.

Den gennemsnitlige forældrebetaling er i dag på cirka 3000 kroner om måneden for en kommunal vuggestueplads og 1700 kroner for en børnehaveplads, men tallene varierer kommunerne imellem.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal stå for at udforme den endelige model med de andre partier i første halvår af næste år.

- Jeg kan ikke garantere, at forældrene friholdes for betaling, før vi har en endelig model, hvor vi tager stilling til det i fællesskab. For os er det vigtigt, at folk med lave indtægter ikke får en ekstra belastning.

- Men når man skruer op for statens tilskud, så følger forældrebetalingen med op. Vi må se på balancen i den konkrete model, siger hun.

Konkret skal hun sørge for, at der i 2025 maksimalt skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Det bliver dog en udfordring at skaffe flere pædagoger, medgiver hun.

Derfor afsætter aftalepartierne i rød blok 127,5 millioner kroner til et løft af uddannelserne. Desuden skal der komme et taxameterløft på 43 millioner kroner i 2023. Det svarer til samme niveau som læreruddannelsen.

- Det er et stort beløb til en enkelt uddannelse, så jeg er ikke i tvivl om, at man kan mærke det, selv om der har været nedskæringer i mange år.

- Det vigtigste i forhold til pædagoguddannelsen er at undgå, at folk stopper igen, for der har folk haft drømmen om at blive pædagog. For der er et kæmpe frafald, og det skal vi have stoppet betydeligt, siger hun.

Lige nu er antallet af timer for få på uddannelsen, lyder det.

Ministeren tror ikke på, at bedre løn eller andre arbejdsforhold kan være det, der vil tiltrække flere eller gøre det attraktivt for de mange, som har forladt faget på grund af stress eller underbemanding.

- Umiddelbart er det ikke min vurdering, men det skal vi se på i den konkrete model. Der er mange, der går ledige nu, som er uddannet pædagogisk assistent. Der er også mange på deltid, så der er nogle håndtag at skrue på, siger ministeren.

I den offentlige debat har der været kritik af, at der kommer flere børn i fremtiden, og at de flere pædagoger således bare vil betyde samme niveau som i dag. Men det afviser Pernille Rosenkrantz-Theil blankt.

- I økonomiaftalen med kommunen gav vi dem penge nok til, at de kunne følge med det stigende børnetal. Med finansloven sætter vi ekstra penge af, så vi ikke bare holder niveauet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

112

Ung vognmand får bøde på en million kroner og får konfiskeret to biler

Annonce