Annonce
Østjylland

Forældre i Aarhus støttede op om protestmarch: Er der en voksen til stede på gul stue?

Kirstine Pedersen og datteren Ida holdt en gul "strejkedag" på Dokk1 for bedre normeringer i daginstitutionerne. Foto: Jens Thaysen
En række forældre har fået nok af normeringerne i landets daginstitutioner.

AARHUS: 14 måneder gamle Ida holder fredag fri fra dagplejen og er trukket i gul hagesmæk og shorts. Hun ved næppe hvorfor, men hendes mor Kirstine Pedersen fra Herskind er klar i mælet.

- Da Idas storebror gik i en kommunal vuggestue, var der to pædagoger og en medhjælper på stuen. Det betød, at der til tider kun var en voksen til 14 børn, siger Kirstine Pedersen.

Hun er også i gult, det er nemlig farven for forældrebevægelsen "Hvor er der en voksen", som kæmper for kvalitet og nærvær og flere pædagoger i de danske daginstitutioner.

De er mange, der undrer sig over, hvorfor der er så få voksne i daginstitutionerne. Facebookgruppen Hvor er der en voksen har 35.000 medlemmer. Fredag samledes mange af dem til protestmarch i København og Herning under budskabet "minimumsnormeringer nu".

I Aarhus valgte en gruppe forældre at holde deres børn hjemme og mødes på Dokk1 for at bakke op om budskabet.

- Det er vores egen lille happening, fortæller Kirstine Pedersen.

Annonce

Da Idas storebror gik i en kommunal vuggestue, var der to pædagoger og en medhjælper på stuen. Det betød, at der til tider kun var en en voksen til 14 børn,

Kirstine Pedersen.

Nødvendige forandringer

Ida er tryg ved sin dagplejemor. Det er altid den samme voksne, hun møder om morgenen, og de er kun tre børn i dagplejen.

- Idas storebror græd de første tre måneder, han gik i vuggestuen, både når jeg afleverede ham, og når jeg hentede ham. Derfor valgte vi en anden løsning til Ida, siger Kirstine Pedersen.

Tror du protesten forandrer noget?

- Det håber jeg. Måske ikke for vores børn, for det tager for lang tid, men for andres børn. Det er strengt nødvendigt, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce