Annonce
Horsens

Foo Fighters i Horsens: Et rockbrag af dimensioner venter

Dave Grohl grundlagde Foo Fighters tilbage i 1995, og han er stadig bandets ubetingede frontfigur. Her er han fanget på sidste års Glastonbury Festival i England. Foto: Dylan Martinez, Scanpix

Anmelderne var helt oppe at ringe, da det amerikanske band sidste år spillede på Roskilde Festival.

Horsens: Ingen tvivl: Der venter et rockbrag af dimensioner, når Foo Fighters tirsdag 25. juni spiller på Fængslet i Horsens.

I hvert fald var anmelderne helt oppe at ringe, da det amerikanske band sidste år spillede på Roskilde Festival.

Bl.a. skrev Jysk Fynske Mediers udsendte, Simon Staun, at "amerikanske Foo Fighters levede op til de kolossale forventninger med en hitparade af rang. Forsanger Dave Grohl elskede tydeligvis at være tilbage på Danmarks største scene, hvor 85.000 euforiske publikummere gengældte kærligheden."

Simon Stauns konklusion var, at Foo Fighters på mesterlig vis "leverede stadionrock af en kvalitet, som jeg ikke har set magen til i årevis på Orange Scene".

Annonce

Foo Fighters i Danmark

Foo Fighters kommende koncert i Horsens bliver bandets ottende i Danmark.

Her er turneerne indtil nu og besøgene i Danmark:


  • Foo Fighters tour (1995-1996) - koncert 18. oktober 1995 i København.
  • The Colour and the Shape Tour (1997-1999) - koncert 16. november 1997 i Store Vega, København.
  • There Is Nothing Left To Lose Tour (1999-2001) - ingen koncerter i Danmark.
  • One by One Tour (2002-2003) - koncert 5. december 2002 i KB Hallen, København.
  • In Your Honor Tour (2005-2006) - koncerter 11. maj 2005 i København og 2. juli 2005 på Roskilde Festival.
  • Echoes, Silence, Patience & Grace Tour (2007-2008) - ingen koncerter i Danmark.
  • Wasting Light Tour (2011-2012) - koncert 21. juni 2011 på Refshaleøen, København.
  • Sonic Highways Tour (2014-15) - ingen koncerter i Danmark.
  • Concrete and Gold Tour (2017-18) - koncert 30. juni 2017 på Roskilde Festival.
Foo Fighters spillede sidste år på Roskilde Festivals Orange Scene og henrykkede såvel publikum som anmeldere. Foto: Malene Anthony Nielsen, Scanpix

Øverst i rockpyramiden

Også musikbladet Gaffa havde de store ord fremme og talte om, at Foo Fighters "leverede en forrygende præstation, og at Dave Grohl og band virker gennem-sammenspillede og i sync med både mål og retning".

Soundvenue konkluderede, at Foo Fighters "manifesterede og forsvarede deres placering allerøverst oppe i den klassiske rockpyramide med brølende bravour".

Glæde og legesyge

Også tidligere besøg fortæller historien om uforfalsket rock med Foo Fighters på scenen. Som Gaffa skrev efter koncerten i 2011 på Refshaleøen i København:

"Foo Fighters beviste, at de kender deres rockhistorie og mestrer en række tricks og dyder fra genrer som metal, punk, grunge, ren pop og heavy rock og forstår at mikse deres uomtvisteligt egen cocktail. De spiller med en ro, glæde og legesyge, hvilket var en udelt fornøjelse at opleve med showmand Dave Grohl som den evige indspisker, der fra starten løb frem og tilbage på den omkring 20 meter lange catwalk ud i publikumsarealet. Vi blev revet med fra første spadestik, og det forplantede sig øjeblikkeligt hos publikum, der sang med af fuld hals og tilsyneladende kendte teksterne godt."

Kom, så og sejrede

Eller helt tilbage i december 2002, da Foo Fighters indtog KB Hallen i København. Da noterede Gaffa, at "aftenens hovednavn gik til frontalt angreb på en stopfyldt KB Hal. Foo Fighters kom, så og sejrede".

Anmeldelsen slutter med "topkarakter for en fuldfed koncert, der kulminerede hen i mod slutningen af aftenen med en formidabel udgave af "Monkey Wrench" fra 1997-albummet "The Colour and the Shape".

Så alt i alt kan rock-folket godt begynde at glæde sig til Horsens 25. juni 2019.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce