Annonce
Horsens

Foo Fighters-brag på Det Gule Pakhus

Traditionen tro er der koncertopvarmning for hele byen, når de store koncertnavne kommer til byen. Foto: Hanne Nielsen
Når Foo Fighters gæster Fængslet 25. juni, bliver det traditionen tro med opvarmningsfest for hele byen - denne gang med et rockbrag på Det Gule Pakhus.

Horsens: Det er et liveband af kaliber, der torsdag 25. juni vender tilbage til Danmark med flere end 20 års hits i bagagen.

Derfor slår Det Gule Pakhus på Madevej dørene op til en gedigen opvarmningsfest på dagen, arrangeret sammen med Kulisselageret og Horsens Kommunes Kultur- og Eventafdeling.

Festen begynder kl. 13 og byder på livemusik fra kl. 14.30-17.30.

Det Gule Pakhus har gennem årtier budt på undergrund og fostret flere af byens rock- og punkbands. Ungdomshuset på Madevej er derfor det oplagte sted at varme op.

Annonce

Rock, punk og grunge

Det bliver det lokale Foo Fighters tribute band Footos, der åbner festen med nogle af de allerstørste hits fra aftenens hovednavn.

Eftermiddagen fortsætter med det Horsensbaserede punkband Kalik.

Opvarmningsfesten sluttes af med Closeminded, der siden 90'ernes grunge-tid har stået for en musikalsk hyldest til Dave Grohls gamle band, Nirvana.

I front står en af landets største Nirvana-fans, Kim Munk, kendt som frontmand for The Broken Beats.

Arrangementet er gratis, og du kan læse mere om opvarmningsfesten på Facebook.

Rockfest på Fængslet

Fængslets koncertplads åbner kl. 17, med officiel opvarmning fra kl. 18.30 med det britiske rockband Frank Carter & The Rattlesnakes efterfulgt af et af de bedste livebands, vi har herhjemme, nemlig Minds of 99.

Koncerten med Foo Fighters er arrangeret af Horsens & Friends, og der er endnu billetter at få. Find mere information på: horsensandfriends.dk/program/foo-fighters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce