Annonce
Danmark

Folketingspolitikers søn fik dramatisk start: Rutinetjek endte i akut kejsersnit, elektrochok og tarmoperation

- Vores dåb med vores store dreng var en festdag, hvor man ikke tænkte over ord eller bekymringer på samme måde. I vores situation oplever man en kombination af modløshed og enorme uventede kræfter på samme tid. Samlerne "Ingen er så tryg i fare", og "Herren strækker ud sin arm" bliver bare nærværende på en helt anden måde, fortæller Thomas Danielsen. Foto: Johan Gadegaard
Tre uger på intensiv- og børnekirurgisk afdeling på først Skejby Sygehus og senere Rigshospitalet, elektrochok igennem hjertet, bort-operation af tarme. Folketingsmedlem Thomas Danielsens (V) er blevet far for anden gang, men langt mere dramatisk end ventet.

Holstebro: Alt var, som det skulle være.

Godt nok havde Venstre mistet regeringsmagten. Men det var ventet, partiet var til gengæld gået frem og Thomas Danielsen (V) havde sikret sig fire år mere i Folketinget.

Sommerferien stod for døren, og Danielsens kone, Marie Dam Danielsen, ventede parrets andet barn, og hun så egentligt også bare frem til at nyde den sidste måned af sin graviditet med at gøre klar til, at den lille ny kom til verden.

Hele graviditeten var gået uden problemer, og på den sidste arbejdsdag på jobbet som advokat, var hun taget til jordemoder med bemærkningen "Jeg er tilbage inden frokost".

Men den dag fandt familien Danielsen ud af, at alt kan blive vendt på hovedet på ingen tid.

Hvad der bare skulle have været et rutinebesøg ved jordemoderen endte med et akut kejsersnit på Skejby Sygehus for Thomas Danielsens kone.

En ekstrem høj puls ved det ufødte barn fik lægerne til at beslutte, at barnet skulle til verden med det samme.

Rutinebesøg blev derfor til akut indlæggelse.

- Han havde en hjerterytmeforstyrrelse, som man meget sjældent ser hos nyfødte børn, fortæller Thomas Danielsen og fortsætter:

- Det var lidt af et chok, at ens barn havde en hjertefejl, men det viste sig desværre at være vores mindste problem, fortæller Danielsen.

Annonce

En ble med blod

Det var ifølge Thomas Danielsen et langt første døgn på Skejby Sygehus intensive afdeling.

Lægerne gav den lille elektrochok gennem hjertet for at få det til at slå roligt og normalt.

Det lykkedes at få hjertet til at slå rigtigt i et døgn, men pludseligt slog det lille hjerte alt for hurtigt igen. Elektrochokket blev gentaget og suppleret af hjertemedicin uden at lægerne kunne forstå, hvad der var galt.

- Efter nogle dage skifter jeg en ble, der er fuld af blod, fortæller Thomas Danielsen.

- Vi er fortsat på den intensive afdeling, så jeg kalder med det samme på en sygeplejerske. Det er ved midnatstid, og hun får tilkaldt nogle læger. Deres konklusion er nedslående. Vores dreng har formentlig en infektion i tarmene.

Parret fik at vide, at det også var noget man sjældent så hos et barn, men at de ville forsøge at behandle det med antibiotika.

- Den store risiko var, hvis der gik hul på tarmene, så ville vores dreng være i alvorlig livsfare, fortæller siger Thomas Danielsen.

Herren strækker ud sin arm

Den nat holdt familien Danielsen det, som Thomas Danielsen beskriver som den ”den smukkeste barnedåb”.

- Vores dåb med vores store dreng var en festdag, hvor man ikke tænkte over ord eller bekymringer på samme måde. I vores situation oplever man en kombination af modløshed og enorme uventede kræfter på samme tid. Samlerne "Ingen er så tryg i fare", og "Herren strækker ud sin arm" bliver bare nærværende på en helt anden måde, fortæller Thomas Danielsen.

De næste dage forbedres det lille barns tilstand, men så sker det, som hele afdelingen i Aarhus havde frygtet.

Der er gået hul på tarmene, og det var nu et spørgsmål om tid, hvis lægerne skulle redde det lille barn.

På Skejby Sygehus findes kompetencerne ikke til de udfordringer, der blev derfor fremskaffet en helikopter og på 35 hektiske minutter blev den lukkede kuvøse i helikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor speciallægerne stod klar ved operationsbordet.

De gennemgik tarmene centimeter for centimeter.

- Det resulterede i en stomiløsning, da de fjernede hele tyktarmen og noget af tyndtarmen. Det er fantastisk, hvad vores læger kan udrette. Det viste sig, at der formentligt var en årsagssammenhæng mellem en dårlig tyktarm og et hjerte, der hamrede løs for at rette op på fejlen i tarmen.

- Siden lægerne har fjernet de dårlige dele af tarmene, har der ikke været problemer med hverken hjerterytme eller andet, siger Thomas Danielsen.

Barsel fra årsskiftet

Tre uger efter, at Thomas og Marie Dam Danielsen blev forældre for anden gang fik de endelig, deres nyfødte dreng med hjem:

- Han er som alle andre babyer - bare med en stomipose, fortæller Thomas Danielsen.

Til efteråret forventer Rigshospitalets læger, at stomien kan fjernes, og tarmen opereres på plads igen.

- Jeg er glad for familiens store hjælp, og jeg er taknemmelig over omverdens forståelse for, at alt blev skudt til hjørne for en stund, siger Thomas Danielsen, der i øjeblikket holder sommerferie.

Planen er, at Thomas Danielsen holder barsel fra årsskiftet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

Horsens

Vandet er faldet 30 cm: Vi har været meget heldige

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Annonce