Annonce
Danmark

Folketingspolitikers søn fik dramatisk start: Rutinetjek endte i akut kejsersnit, elektrochok og tarmoperation

- Vores dåb med vores store dreng var en festdag, hvor man ikke tænkte over ord eller bekymringer på samme måde. I vores situation oplever man en kombination af modløshed og enorme uventede kræfter på samme tid. Samlerne "Ingen er så tryg i fare", og "Herren strækker ud sin arm" bliver bare nærværende på en helt anden måde, fortæller Thomas Danielsen. Foto: Johan Gadegaard
Tre uger på intensiv- og børnekirurgisk afdeling på først Skejby Sygehus og senere Rigshospitalet, elektrochok igennem hjertet, bort-operation af tarme. Folketingsmedlem Thomas Danielsens (V) er blevet far for anden gang, men langt mere dramatisk end ventet.

Holstebro: Alt var, som det skulle være.

Godt nok havde Venstre mistet regeringsmagten. Men det var ventet, partiet var til gengæld gået frem og Thomas Danielsen (V) havde sikret sig fire år mere i Folketinget.

Sommerferien stod for døren, og Danielsens kone, Marie Dam Danielsen, ventede parrets andet barn, og hun så egentligt også bare frem til at nyde den sidste måned af sin graviditet med at gøre klar til, at den lille ny kom til verden.

Hele graviditeten var gået uden problemer, og på den sidste arbejdsdag på jobbet som advokat, var hun taget til jordemoder med bemærkningen "Jeg er tilbage inden frokost".

Men den dag fandt familien Danielsen ud af, at alt kan blive vendt på hovedet på ingen tid.

Hvad der bare skulle have været et rutinebesøg ved jordemoderen endte med et akut kejsersnit på Skejby Sygehus for Thomas Danielsens kone.

En ekstrem høj puls ved det ufødte barn fik lægerne til at beslutte, at barnet skulle til verden med det samme.

Rutinebesøg blev derfor til akut indlæggelse.

- Han havde en hjerterytmeforstyrrelse, som man meget sjældent ser hos nyfødte børn, fortæller Thomas Danielsen og fortsætter:

- Det var lidt af et chok, at ens barn havde en hjertefejl, men det viste sig desværre at være vores mindste problem, fortæller Danielsen.

Annonce

En ble med blod

Det var ifølge Thomas Danielsen et langt første døgn på Skejby Sygehus intensive afdeling.

Lægerne gav den lille elektrochok gennem hjertet for at få det til at slå roligt og normalt.

Det lykkedes at få hjertet til at slå rigtigt i et døgn, men pludseligt slog det lille hjerte alt for hurtigt igen. Elektrochokket blev gentaget og suppleret af hjertemedicin uden at lægerne kunne forstå, hvad der var galt.

- Efter nogle dage skifter jeg en ble, der er fuld af blod, fortæller Thomas Danielsen.

- Vi er fortsat på den intensive afdeling, så jeg kalder med det samme på en sygeplejerske. Det er ved midnatstid, og hun får tilkaldt nogle læger. Deres konklusion er nedslående. Vores dreng har formentlig en infektion i tarmene.

Parret fik at vide, at det også var noget man sjældent så hos et barn, men at de ville forsøge at behandle det med antibiotika.

- Den store risiko var, hvis der gik hul på tarmene, så ville vores dreng være i alvorlig livsfare, fortæller siger Thomas Danielsen.

Herren strækker ud sin arm

Den nat holdt familien Danielsen det, som Thomas Danielsen beskriver som den ”den smukkeste barnedåb”.

- Vores dåb med vores store dreng var en festdag, hvor man ikke tænkte over ord eller bekymringer på samme måde. I vores situation oplever man en kombination af modløshed og enorme uventede kræfter på samme tid. Samlerne "Ingen er så tryg i fare", og "Herren strækker ud sin arm" bliver bare nærværende på en helt anden måde, fortæller Thomas Danielsen.

De næste dage forbedres det lille barns tilstand, men så sker det, som hele afdelingen i Aarhus havde frygtet.

Der er gået hul på tarmene, og det var nu et spørgsmål om tid, hvis lægerne skulle redde det lille barn.

På Skejby Sygehus findes kompetencerne ikke til de udfordringer, der blev derfor fremskaffet en helikopter og på 35 hektiske minutter blev den lukkede kuvøse i helikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor speciallægerne stod klar ved operationsbordet.

De gennemgik tarmene centimeter for centimeter.

- Det resulterede i en stomiløsning, da de fjernede hele tyktarmen og noget af tyndtarmen. Det er fantastisk, hvad vores læger kan udrette. Det viste sig, at der formentligt var en årsagssammenhæng mellem en dårlig tyktarm og et hjerte, der hamrede løs for at rette op på fejlen i tarmen.

- Siden lægerne har fjernet de dårlige dele af tarmene, har der ikke været problemer med hverken hjerterytme eller andet, siger Thomas Danielsen.

Barsel fra årsskiftet

Tre uger efter, at Thomas og Marie Dam Danielsen blev forældre for anden gang fik de endelig, deres nyfødte dreng med hjem:

- Han er som alle andre babyer - bare med en stomipose, fortæller Thomas Danielsen.

Til efteråret forventer Rigshospitalets læger, at stomien kan fjernes, og tarmen opereres på plads igen.

- Jeg er glad for familiens store hjælp, og jeg er taknemmelig over omverdens forståelse for, at alt blev skudt til hjørne for en stund, siger Thomas Danielsen, der i øjeblikket holder sommerferie.

Planen er, at Thomas Danielsen holder barsel fra årsskiftet.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce