Annonce
Debat

Folketingsmedlem fra Venstre: Hele Østjylland bliver ramt af Socialdemokratiets sommerhus-massakre

Britt Bager. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Den socialdemokratiske regering viser, hvor lidt den ved om livet uden for de store byer, når erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen nu arbejder med planer om at beskære sommerhusudlejernes mulighed for at leje deres sommerhuse ud fra 41 til kun 35 uger om året.

For når regeringen vil beskære sommerhusejernes muligheder for at leje deres sommerhuse ud, så har det ikke kun store omkostninger for de sommerhusejere, som har investeret i sommerhus til sig selv og familien på nogle forudsætninger, som er vigtige for alle familiers økonomi.

Det rammer langt flere. Det rammer hele det økosystem, der er opbygget i hele Kyst-Danmark.

Små og store butikker, håndværkere og erhvervsaktiviteter - og rigtig mange arbejdspladser - i hele Kyst-Danmark bliver påvirket negativt.

Der bliver færre indtægter, mindre erhvervsaktivitet - og dermed også færre arbejdspladser.

Og det kommer igen til at ramme dele af Danmark, hvor befolkningsudviklingen i forvejen ikke er alt for god. Hvor skattegrundlaget er under pres, og hvor mulighederne for at tilbyde borgerne velfærd på et niveau som i alle andre dele af Danmark også er under pres.

Det er i høj grad her, Djursland og andre kommuner uden for de store byer i mange år har været udfordret.

Hele Østjylland bliver ramt af Socialdemokratiets sommerhus-massakre. Og det på et tidspunkt, hvor corona-krisen i forvejen har skabt usikkerhed og rystet mange virksomheder og familiers økonomi.


Det giver simpelthen ingen mening at undergrave muligheden for at leje sit sommerhus ud i en længere periode.

Britt Bager


Det giver simpelthen ingen mening at undergrave muligheden for at leje sit sommerhus ud i en længere periode.

Særligt ikke i disse coronatider, hvor rigtig mange danskere foretrækker at holde ferien i Danmark, og der derfor er stort pres på sommerhusudlejningen og i perioder direkte mangel på sommerhuse

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce