x
Annonce
Kommentar

Folketingsmedlem er tilbage efter hjemmekarantæne: Tillykke med din velfortjente pause

Der er mange forældre, der får en idé om, at deres børns hjerner ikke bare er kasser, man kan åbne op, putte noget ind i, og så ved de det bare. Det kræver benhårdt arbejde, den rigtige pædagogik og en engels tålmodighed at fylde den nødvendige læring på vores børn.

Vi gider næsten ikke høre mere om sygdom, død og økonomisk krise længere, vel? Og slet ikke os, der har været i karantæne og kan relatere til, hvordan det må være at være fængslet med fodlænke i hjemmet.

Nu skal vi fokusere på det positive, på det gode, som også kommer ud af det. Vist er der mange forældre, der nu erfarer, at de rent faktisk savner hende den irriterende pædagog fra hobbitstuen med de fodformede sko, eller i hvert fald savner den funktion, hun har i deres liv.

Ligeså er der også mange forældre, der får en idé om, at deres børns hjerner ikke bare er kasser, man kan åbne op, putte noget ind, og så ved de det bare.

Det kræver benhårdt arbejde, den rigtige pædagogik og en engels tålmodighed at fylde den nødvendige læring på vores børn.

Vi er mange, der priser os lykkelige for, at folk, der er meget bedre til det end os selv, påtager sig den opgave til daglig.

Annonce

Savn, men også overskud

Og sidst, men ikke mindst: Det, der giver parforholdet gnist, er bl.a., når vi hver især tager ud på job og til fritidsinteresser, oplever ting hver for sig, deler vores oplevelser med hinanden, så man giver nye input til forholdet, giver noget at tale om, noget at dele.

Lige nu savner de fleste børnefamilier både institution, skole og at være lidt væk fra deres partner i det daglige.

Når det så er sagt, så prøv lige at mærke, hvad din pause også er, og hvad den giver dig mulighed for, hvis du da ikke er en af de mange engle, der stadig holder hjulene i gang for os andre.

De der projekter i hjemmet med at rydde op i garagen og male børneværelset kan man endelig få gjort nu. Hvor tit får I lige spillet brætspil, bagt, lavet mad til flere dage og uger til fryseren? Det er nu. du kan lave al den planlægning, der vil aflaste dit ellers så stressede dagligdagsliv, når det går i gang igen på fuld skrue.

Nyd foråret

På Christiansborg er livet ændret, har jeg hørt... Jeg er først lige blevet løsladt af min karantæne. Men afstemningerne er helt anderledes med kun maks. 10 ad gangen, og det eneste, vi behandler nu, er den hastelovgivning, der skal navigere os godt igennem krisen.

For i krisetider er alt andet bare ligegyldigt og må vente. Vi fokuserer på det, der er allervigtigst. Og imens kan vi forberede os lidt. Jeg kan luge ud i mailboksen, forberede de forslag, jeg har på tapetet, når vi er godt på den anden side af det her, producere en masse nye ideer. Jeg bliver vildt produktiv, når der ikke sker så meget. Og de af jer, der har været ved at gå ned med stress på jobbet, ser det bedre ud nu?

Husk at nyd din velfortjente pause. Alene eller sammen med få. Du ved ikke, hvor længe den varer. Hvor er det heldigt, at den kommer sammen med foråret.

Mette Hjermind Dencker.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hjælp os med at stemme nej til OK20. Hjælp os med at redde den danske bygningsarbejder!

Læserbrev: 2,50 kr. i timen. Ekstra. Hvert år. De næste tre år. Er det godt? Det er i hvert fald ikke godt nok, når man husker på, at et helt centralt krav op til forhandlingerne om en ny overenskomst var at få hævet mindstelønnen væsentligt i byggefagene. Dels fordi der desværre stadig er en hel del ansatte, der ligger lige omkring mindstelønnen, dels fordi det er den måde, social dumping skal bekæmpes på. Vi ville have brugt én pct. af fritvalgskontoen til netop dette og sikret vores lavest betalte og udenlandske kollegaer i byggeriet. Når vi nu endelig har fået vedtaget i Folketinget, at medarbejdere på arbejdspladser i Danmark skal have løn efter dansk overenskomst, så kan det jo ikke nytte, at den aller mindste løn, en arbejdsgiver kan slippe afsted med at betale, fortsat skal være ganske minimal. Vores krav var at få hævet mindstelønnen, og det, mener vi stadig, vil være realistisk - også inden for rammen af industriforliget. Det er blevet til 7,50 kr. i timen over de næste tre år. Det holder ikke. Selvfølgelig stemmer vi nej! Men vi skal også have vores venner i industrien med. Derfor denne appel: Hjælp os med at stemme nej til OK20. Hjælp os med at redde den danske bygningsarbejder!

Annonce