Annonce
Danmark

Folketing udvider værn mod cybertrusler uden at have brugt det

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods store advarsler om cybertrusler og påvirkning ser Danmark ud til at være gået fri i valgår.

Folketingets partier gav sidste år hinanden håndslag på at være fair i valgkampe og oplyse hinanden om forsøg på hacking eller falske nyheder på grund af frygten for fremmede magters påvirkning.

Den aftale vil Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), nu udvide, så den gælder mellem valg.

- Alle er opmærksomme, når der er valg. Men hackerne og dem, der vil os det ondt, sover ikke og bruger ikke kun valg til at angribe. Derfor tjener det folketingspartierne til ære, at de tager det alvorligt og laver en gentlemanaftale.

- Verden forandrer sig, og når det gælder cyberkriminalitet, er truslen mod Danmark høj. Derfor skal Folketinget selvfølgelig være på forkant, siger han.

Der var både valg til EU-Parlamentet og Folketinget sidste år, men der har ikke været nævneværdige forsøg på påvirkning i Danmark i den forbindelse.

Henrik Dam Kristensen kender ikke til andre parlamenter, der har indført en lignende aftale mellem partierne. Aftalen indebærer, at partiernes gruppeformænd holder hinanden opdateret om hacking, læk og forsøg på misinformation.

På det seneste har Folketinget skærpet opmærksomheden på it-sikkerheden blandt medlemmerne. Ved rejser til højrisikolande skal medlemmer bruge særligt it-udstyr, som renses ved hjemkomst.

Snart tager Folketinget et aflytningssikret lokale i brug, der først og fremmest bruges til møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der diskuteres udsendelse af danske soldater og andre højpolitiske sager.

Efter sommeren begyndte medlemmerne at aflevere deres mobiltelefoner ved ankomst til møderne, som er underlagt fortrolighed. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen fra cyberspionage mod staten til at være "meget høj".

Forsvaret har dog ikke kunnet konstateret et eneste forsøg fra fremmede magters side på at påvirke danske valg. Det betyder dog ikke, at det ikke er et problem i Danmark.

Ifølge daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var det Rusland, som stod bag et hackerangreb på shippingvirksomheden Mærsk i 2017. Angrebet kostede virksomheden milliarder.

Henrik Dam Kristensen nævner samme eksempel og glæder sig over, at det ikke ser ud til at have fundet sted i den politiske sfære.

- Det et glædeligt, at vi ikke har set det. At vi er så digitale i Danmark gør, at vi er mere sårbare, men det er også en befolkning, der er endnu mere bevidst, end mange andre er, siger han.

Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet, advarer mod at male fanden på væggen i forhold til falske nyheder.

- Der er en trussel, men den er ikke altomfavnende.

- Det er fint med et håndslag, men det kommer ikke til at løse problematikken. Hvis en politiker i forvejen vidste, at en information stammede fra en bot, så håber jeg da ikke, at de ville dele det, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om Henrik Dam Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce