Annonce
Debat

Folkesundhed handler også om god kræftbehandling

Troels Lund Poulsen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Læserbrev: Vi har for længe haft et for ensporet og altopslugende fokus på coronavirus.

Ja, den påstand vil måske få det til at vende sig i nogle af jer, der læser med. Og jeg skriver det hverken for at provokere, eller fordi jeg ikke tager coronapandemien alvorligt.

Jeg skriver det, fordi vi ser nogle tendenser blandt danskerne, som er dybt alvorlige, og som kan efterlade kritiske spor i både den mentale og fysiske sundhed.

Vi har talt meget om den mentale trivsel både blandt voksne, unge og børn. Den har været udfordret af den isolation, ensomhed og formålsløshed, der har præget de fleste danskeres liv gennem de seneste mange måneder. Et alvorligt problem, der fortjener al mulig opmærksomhed.

Men senest er det også kommet frem, at corona-nedlukningen har medført alvorlige efterslæb i den somatiske del af sundhedsvæsnet.

Sundhedsstyrelsen har for nylig udgivet en rapport, der viser, at der i forbindelse med nedlukningen sidste år var en massiv nedgang i antallet af kvinder, som takker ja og møder op til de rutineindkaldte brystkræftscreeninger.

Også her i vores egen Region Midtjylland har vi set en voldsom nedgang i antallet af brystkræft screeninger i forbindelse med nedlukningen.

Det er en ganske alvorlig sag. For screeningerne redder liv. Det ved vi. Og bliver danske kvinder væk fra screeningerne, så kan det have fatale konsekvenser.

Vi har igen og igen hørt statsministeren skubbe folkesundheden foran sig som forklaring på coronarestriktioner og nedlukninger - og nu den manglende genåbning.

Hele tiden har vi måttet forstå, at det har været i folkesundhedens navn, og at ét liv tabt, var ét for meget. Det er jeg jo fuldstændig enig i. At sige andet ville være hjerteløst.


Men det nytter jo ikke noget, at vi redder liv med den ene hånd ved at lukke samfundet fuldstændigt ned, hvis det har den afledte konsekvens, at liv går tabt til kampen mod kræft, fordi diagnosen blev stillet for sent.

Troels Lund Poulsen


Men det nytter jo ikke noget, at vi redder liv med den ene hånd ved at lukke samfundet fuldstændigt ned, hvis det har den afledte konsekvens, at liv går tabt til kampen mod kræft, fordi diagnosen blev stillet for sent. Fordi kvinderne simpelthen ikke tør dukke op til screeningerne.

Vi er nødt til at se det store billede, når vi taler folkesundhed. Vi kan ikke kun koncentrere den debat omkring corona, for folkesundhed er i lige så høj grad kampen mod kræftsygdomme, livstilssygdomme og dårligt mentalt helbred.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce