Annonce
Horsens

Folk på gaden i Horsens: Sådan får butikkerne os til at handle mere lokalt

Henrik Frederiksen, Horsens: Jeg handler 50 procent på internettet, 50 procent i fysiske butikker. Priserne på internettet er lavere, udvalget er bredere, og det er mageligt at kunne sidde derhjemme foran computeren. Når jeg alligevel også handler i fysiske butikker, handler det om nærhed, inspiration og venlig betjening - og så handler det nok også lidt om lokalpatriotisme, da jeg er fra Horsens. Jeg har ikke noget problem med, at udviklingen går mod nethandel, for det er et frit marked, og hvis specialbutikkerne vil være med, må de komme ind i kampen og holde sig friske i forhold til prisudviklingen. Foto: Morten Pape
Horsens Folkeblad har været på gaden for at spørge folk, hvad der skal til for at få dem til at handle mere i det fysiske butiksliv i Horsens.

Horsens: Nogle handler på nettet, andre foretrækker fortsat at gå i fysisk butik. De fleste er dog enige om, at der er plads til forbedring, hvis forretningslivet i Horsens skal lokke flere kunder til.

Folkebladet mødte lørdag formiddag en håndfuld horsensianere på strøget i Horsens. Alle blev de bedt om at beskrive deres handlevaner og forholde sig til, hvad der kunne få dem til at lægge mere af deres handel i de lokale butikker.

Annonce
Ditte Balling, Horsens: Jeg handler mest på internettet, og det er et spørgsmål om at få hverdagen til at hænge sammen med tre børn. Her er det bare nemmere at gøre sine indkøb foran computeren om aftenen. Det er nemt, og der er fri fragt. Men jeg synes da, det er ærgerligt, at jeg bidrager til, at det lokale handelsliv daler, det har jeg dårlig samvittighed over. Hvis butikkerne skulle have et råd, ville jeg opfordre dem til at indrette sig børnevenligt. Det behøvede ikke at være noget stort, men blot et legehjørne, så tror jeg godt, jeg kunne overskue at handle mere i butikkerne. Eksempelvis var vi inde i Intersport i dag, og der fik mine børn en gratis bold, det er ikke noget stort, men det gør alligevel noget. Og så skal butikkerne også tænke i kundeservice og personlig betjening, for det får man ikke på nettet. Når jeg endelig handler i fysiske butikker, går jeg altid derhen, hvor jeg ved, at der er god kundeservice. Foto: Morten Pape
Karsten Kjærgaard, Horsens: Jeg handler mest i fysiske butikker for at kunne få en fornemmelse af varernes kvalitet. Men nogle gange har butikkerne ikke det, jeg søger, og så ender jeg med at handle på nettet. Det er tydeligt, at der er krise i butikslivet, når man ser, hvor mange butikker, der står tomme. Butikkerne skal have fundet ud af at kombinere butik og nethandel. Og så skal de tænke oplevelser sammen med handlen. Det skal gerne være sådan, at man som kunde føler, man får mere med fra butikken end blot den vare, man køber, for det får man ikke på nettet. I den forbindelse er både kundeservice og egentlige oplevelser vigtigt. Foto: Morten Pape
Helene Rasmussen, Horsens: Jeg handler altid i fysiske butikker, for jeg kan godt lide at være i butikkerne og prøve tøjet. På den måde er jeg den komfortable type. Samtidig synes jeg, det er besværligt at handle på nettet, for hvis man får en vare, der ikke passer, skal man til at sende den tilbage. Generelt oplever jeg en god kundeservice i butikkerne i Horsens, men niveauet er forskelligt. Hos eksempelvis Hunkemöller (undertøjsbutik på Søndergade, red.) er der virkelig god service. Der er medarbejderne gode til at vurdere min størrelse og kommer til mig med et stort udvalg. De giver gode råd og er der for mig som kunde. Og den form for service vil jeg gerne betale lidt ekstra for, i forhold til hvis jeg havde fundet varen billigere på nettet. Der er dog også butikker i Horsens, hvor ekspedienter bare hilser på dig, når du kommer ind, men ikke kommer hen til dig fysisk. De kigger bare ned i en computer. Så tør man ikke rigtigt spørge om hjælp. Foto: Morten Pape
Tine Bersang og Marc Bersang med sønnen Tobias på skuldrene, Horsens: Vi handler mest på nettet. I dag er faktisk første gang i tre måneder, at vi er på strøget. Det er nemmere at køre forbi posthuset efter en vare i stedet for at skulle ind og finde en parkeringsplads. Så det er et spørgsmål om tid, selvom det da er hyggeligt at være på strøget. Når vi kommer her, er det mest for oplevelsens skyld frem for at handle her. Horsens midtby er god til at have aktiviteter, der skaber liv - musik, folk på rulleskøjter, linedance, gospel - sådan noget vil man gerne ind at opleve, for det er hyggeligt, og så køber man nogle gange noget, mens man er her. I dag har vi eksempelvis købt en fjernstyret bil og en kjole. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Odder

Kirken vil reducere seks menighedsråd til to

Annonce