Annonce
Ikast-Brande

Fodslaw arrangerer vandreture ved Ejstrupholm

Arrangørerne fra Fodslaw har været på en prøvevandring på ruten, hvor det regnede under næsten hele turen. Forhåbentlig er vejret bedre, når det går løs for alvor. Privatfoto
Fem forskellige ruter klar til vandrefolket.

Ejstrupholm: Vandreforeningen Fodslaw arrangerer igen vandreture ved Ejstrupholm den 10. november. Udgangspunktet er Ejstrupholm Skole som også er målsted. Der er start på de forskellige distancer fra klokken 9.00 og indtil kl. 12.00. Dog skal alle deltagere være tilbage på skolen inden kl. 17.00. Der er distancer på 5, 10, 16, 25 og 33 kilometer.

Ruterne er lidt ændret i forhold til sidste år. Der er en jagt, som man skal tage hensyn til.

Ruterne ligger sydøst for Ejstrupholm og de længste ruter vil komme ud til Rørbæk Sø. Af stednavne kan nævnes at ruterne vil gå mod Thorlund, Hedegård, Rørbæk Sø og retur igen. Distancerne bøjer af efterhånden som man kommer ud. Alle ruter er afmærket med Fodslaw-skilte og bånd.

Medlemskab af Fodslaw Brande er ikke nødvendigt for at deltage, og man behøver heller ikke at tilmelde sig forud. Det koster enten 20 kr. eller 25 kr. at være med. Prisen er afhængig af, om man ønsker en erindring efter turen såsom et diplom.

Undervejs vil der være oprettet rastepladser, hvor man kan købe drikkevarer og madvarer. På Ejstrupholm Skole vil man også kunne købe forskellige drikke- og madvarer samt rundstykker om morgenen og efter turen vil der være varm suppe med boller samt kringle, håndmadder og franskbrødsmadder.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce