Annonce
Ikast-Brande

Fodplejere hjælper de udsatte

Britta Lund, fodplejer og indehaver af Klinik Himmelstrøg i Nørre Snede, er igen klar til at deltage i "Fod på Livet". Arkivfoto
Britta Lund fra Klinik Himmelstrøg i Nørre Snede er en af de fodplejere, der medvirker i begivenheden ”Fod på Livet”.

Nr. Snede/Vejle: Fodplejer Britta Lund fra Klinik Himmelstrøg i Nørre Snede er en af de fodplejere, der er med til at give omsorg til socialt udsattes fødder, når Sammenslutning af Danske Fodplejere og Landsforeningen af Væresteder for andet år i træk tilbyder gratis fodpleje udført af lægeeksaminerede fodplejere. Det sker 21. november ved begivenheden ”Fod på Livet”, hvor Britta Lund deltager på Cafe Himmelblå i Vejle.

Britta Lund er medlem af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Fodplejere (SADF), som igen i år har taget initiativ til ”Fod på Livet”. Hun ser frem til at komme ud og bruge sin faglighed og erfaring som fodplejer til at hjælpe socialt udsatte.

Det samme gør hendes kolleger:

- Vi SADF-fodplejere ved, hvordan livskvaliteten kan blive påvirket af føddernes tilstand, og efter at have set glæden hos sidste års deltagere besluttede vi igen i år at holde ”Fod på Livet,” siger formand for Sammenslutningen af Danske Fodplejere, Linda Dam Havmøller.

Fodplejerne tager ud på en række væresteder, hvor brugerne kan få en gratis fodbehandling. En behandling som kan give de socialt udsatte et positivt skub. Sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder, Cliff Kaltoft, er meget glad for initiativet:

- Livsstilssygdomme og fodproblemer er noget, vi ser hos vores brugere. Derfor er der uden tvivl et stort behov for det, som Sammenslutningen af Danske Fodplejere gør. Med ”Fod på Livet” tager fodplejerne et samfundsansvar og drager ekstra omsorg for nogle af de fødder, som har mest brug for det, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce