Annonce
Debat

Fodboldtræning forbedrer livet og overlevelseschancerne for mænd med prostatakræft

Anders Munk. Arkivfoto: Flemming Krogh

Læserbrev: Ja, det er ganske vist. Det, som mange af os har haft på fornemmelsen i nogle år, men som nu er videnskabeligt godtgjort gennem et forskningsprojekt med udgangspunkt i Rigshospitalet:

Fodboldtræning og -spil forbedrer livet og overlevelseschancerne for mænd med prostatakræft.

Projektet blev skudt i gang i efteråret 2015, og der blev oprettet seks fodboldhold i landet, hvor mænd med prostatakræft kunne deltage ud fra nogle ens og meget velovervejede træningsprincipper, der havde udgangspunkt i effektiv opvarmning, styrketræning og "hensynsfuldt" fodboldspil.

Da projektet skulle danne baggrund for en ph.d-afhandling af Eik Dybboe Bjerre, var det vigtigt, at betingelserne og principperne for træningen blev overholdt.

Derfor blev holdenes trænere specialuddannet til at udføre opgaven så ensartet som muligt i hele landet.

Samtidig blev en gruppe mænd udvalgt til at fungere som kontrolgruppe, så der hele tiden kunne måles, om fodboldspillet havde en effekt.

Projektet sluttede i 2017, og i december 2018 forsvarede Eik Dybboe Bjerre sin afhandling, som temmelig entydigt beviste, at der er en klar sammenhæng mellem fodboldtræning og en forbedring af både fysisk og psykisk velvære hos prostatapatienter.

Denne sammenhæng har for os, som har deltaget i projektet og stadig spiller fodbold, været den bedste form for rehabilitering, vi kunne drømme om.

Flere af os har tidligere deltaget i kommunale rehabiliteringsforløb, som i og for sig har været udmærkede, men som jo er tidsbegrænsede og henvender sig til et bredt spekter af mennesker med forskellige lidelser og derfor ikke på samme måde tager hensyn til lige præcis prostatakræft.

Selv om projektet er slut, har vi alle valgt at fortsætte med fodboldspillet i de forskellige klubber, og her i Østjylland foregår det hos FC Prostata Lyseng i det sydlige Aarhus.

Vi har fået lov at fortsætte i IF Lyseng mod et beskedent kontingent og med særligt uddannede trænere.

Vi varmer op, styrketræner og spiller til to mål efter de samme retningslinjer, som dengang vi var et projekt, og vi har det fantastisk.

Aldersspredningen ligger mellem 50 og 75 år, og det er ligegyldigt, om man er mere eller mindre erfaren udi fodboldspillet. Den eneste betingelse er, at man har diagnosen prostatakræft.

Dybest set burde denne form for rehabilitering være lægeordineret og kommunalt støttet, men indtil det sker, klarer vi det selv.

I øjeblikket arbejdes der på i samarbejde med DBU, flere kommuner og komiteen for sundhedsoplysning, at oprette flere FC Prostata-klubber rundt om i landet, og dette sker med støtte fra Trygfonden.

Den største udfordring ligger i at komme i kontakt med potentielle medspillere, og her håber vi, at kommunerne og sygehusene vil hjælpe os, så interesserede prostatapatienter kan blive vejledt til at tage kontakt til os.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Formand i replik: Mangel på halkapacitet bremser kommunens vision om flere idrætsaktive borgere

Læserbrev: Horsens Folkeblad skrev lørdag 19. oktober, at det halter med halgulv, og at det kun er Københavns Kommune, der er ringere stillet end Horsens Kommune. Formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget, Jakob Bille, mener ikke, at der er et problem, da flere nye haller er på vej. Han mener endvidere, at flere nye kunstgræsbaner samtidig vil frigøre indendørs kapacitet. Line Læsøe fra Sport Horsens betragter sin egen lokalforening og mener på den baggrund, at kapaciteten kunne udnyttes bedre, end den bliver i dag. Til trods for at vi i Østbirk nu i godt et år har haft to haller, er virkeligheden hos os i Østbirk IF en anden. Vi er taknemmelige for vores nye hal. Den erstattede skolens gymnastiksal, og vi har derfor fået samlet næsten alle foreningens aktiviteter i eller omkring Østbirkhallen, og det har givet et kæmpe løft til det sociale liv i ØIF. Men det halter stadig med kapaciteten. I ØIF har vi 10 aktivitetsudvalg med et varieret idrætstilbud til borgerne i og omkring Østbirk. Skolen råder over hallerne i dagtimerne, men deler velvilligt med ØIF's senioridrætsudøvere og tennisspillere. Mellem kl. 15 og 21 (nogle dage til kl. 22) er hallen fuldt booket - ofte med tre igangværende aktiviteter på samme tid. Så jeg har vanskeligt ved at få øje på, hvordan vi i ØIF skulle kunne udnytte kapaciteten bedre, end vi gør i dag. Det er svært at få haltidskabalen til at gå op, og der må indgås kompromiser for at skabe plads til alle. Byrådet har besluttet, at de næste kunstgræsbaner skal placeres i Østbirk og Hovedgård. Der er næsten dobbelt så mange fodboldspillere i Østbirk som i Hovedgård, så vi har en forventning om, at analyse og sund fornuft sender den første af de to nye baner til Østbirk. Men vi har ingen forventning om, at det vil flytte mere af fodbolden ud af hallen og derved frigøre tid til andre aktiviteter. Horsens Kommune har en vision om, at 10.000 flere borgere skal være idrætsaktive om fem år. Lidt løs hovedregning fortæller, at 350 flere borgere i Østbirk skal være idrætsaktive. I ØIF er vi ca. 1300 aktive, og vi skal så forventeligt skaffe kapacitet til en stor andel af de yderligere 350 idrætsaktive borgere. I ØIF har vi allerede arbejdet med kommunens vision, og vi har klare mål om at starte endnu flere aktiviteter, f.eks. floorball og basketball, op. Men visionen bremses desværre af mangel på haltider, medmindre vi udvider dagen yderligere eller nedlægger andre aktiviteter. Det første bliver vanskeligt at gennemføre, og det sidste giver ingen mening. Så det kan godt være, at kapaciteten andre steder i kommunen kan udnyttes bedre, men det er ikke tilfældet i ØIF. Vi har viljen til at arbejde med på Horsens Kommunes vision, men vejen mangler.

Annonce