Annonce
Odder

Fodboldformand beklager smutter med delte drikkedunke

Mindst to spillere er blevet smittet med corona, efter at U16-holdet i Odder IGF spillede kamp i uge 46 - og delte drikkedunke. Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Peter Christensen indskærpede fredag corona-regler overfor både trænere og ledere.
Annonce

Odder: - Det burde ikke være sket, og det kommer ikke til at gentage sig.

Det siger formanden for Odder IGF, Peter Christensen, efter at Odder Kommune torsdag udsendte en pressemeddelelse, hvori der stod, at Covid-19 i uge 47 har ramt mange unge i Odder Kommune, og at smitten sker til deres fritidsaktiviteter.

- Det er for eksempel sket ved ”samkørsel til kamp og ved deling af drikkedunk", skriver Odder Kommune på sin hjemmeside.


Vi har efterfølgende undersøgt, om noget er gået galt, og desværre må vi erkende, at spillerne under den pågældende kamp delte drikkedunk.

Peter Christensen, Odder IGF


Foranlediget af formuleringen har avisen henvendt sig til Odder IGF Foldbold, og her bekræfter formand Peter Christensen, at det er rigtigt, at mindst to spillere fra U16-holdet i uge 46 er blevet  smittet med corona, og at der i den pågældende uge blev spillet udekamp, og at der derfor blev arrangeret samkørsel.

- Vi har efterfølgende undersøgt, om noget er gået galt, og desværre må vi erkende, at spillerne under den pågældende kamp delte drikkedunk. Det er en alvorlig fejl, og derfor sender vi fredag mail ud til samtlige trænere. Her indskærper vi de regler, som vi ellers overholder til punkt og prikke: Ingen deling af drikkedunke, afspritning af bolde og så videre, siger formanden, der desuden er i tæt kontakt med trænere på det pågældende hold. Og indtil alle spillere kan fremvise en negativ test, er al træning og alle kampe aflyst.

Annonce

Ingen nævnt

Når det så er sagt, er Peter Christensen "en smule ærgerlig" over Odder Kommunes formulering om, at smitten er sket ved for eksempel ”samkørsel til kamp og deling af drikkedunk", fordi det ifølge ham kan give indtryk af, at klubben har ansvaret for al smittespredningen.

- Men lad det nu være. Vi skal alle passe på, og det kan jeg godt love dig kommer til at ske endnu mere fremover, siger han.

Borgmester Uffe Jensen (V) mener ikke, at Odder Kommune ved at nævne drikkedunke og udekampe har stemplet netop fodboldklubben.

- De samme ting kunne jo også handle om håndboldspillere eller svømmere. Nu skal vi tænke fremad og se at få stoppe smittespredningen blandt de unge, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Sport

Vellykket dansk EM-premiere: Det ligner allerede en billet til mellemrunden

Annonce