Annonce
Udland

FN-tribunal: Rusland skal løslade 24 ukrainske sømænd

Stringer/Reuters
En konfrontation ved Krim-halvøen i november førte blandt andet til russiske anholdelser af ukrainske sømænd.

Rusland skal øjeblikkeligt løslade 24 ukrainske sømænd, som har været tilbageholdt siden november 2018.

Det har et FN-tribunal med ansvar for maritime anliggender lørdag afgjort.

Ud over sømændene skal Rusland også frigive tre ukrainske fartøjer.

Sømændene og skibene har været tilbageholdt af Rusland efter en konfrontation i Kertj-strædet i slutningen af november sidste år. Her åbnede russiske skibe ild mod de tre ukrainske skibe, der forsøgte at krydse strædet.

Kertj-strædet ligger ved Krim-halvøen, som Rusland i 2014 annekterede. Strædet forbinder Sortehavet med Det Azovske Hav.

Konfrontationen i Kertj-strædet markerede en kulmination på spændingerne mellem Ukraine og Rusland efter russernes annektering af Krim-halvøen.

Annekteringen og senere konfrontationen i november fik blandt andet EU til at indføre nye sanktioner mod Rusland.

- Det er et markant signal, at vi igen bliver enige. Det troede jeg ellers ville være utroligt vanskeligt. Det er en måde at prøve at forebygge en yderligere eskalering i den forkerte retning, sagde den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, i februar efter at EU's udenrigsministre blev enige om sanktioner.

Rusland har før afvist krav fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om at løslade sømændene.

Rusland mener, at ukrainerne ulovligt sejlede ind i russisk territorialt farvand.

Lørdagens FN-afgørelse betyder, at Rusland skal frigive de ukrainske skibe og lade sømændene tage tilbage til Ukraine.

Tribunalet anser det dog "ikke for nødvendigt at kræve, at Rusland indstiller retsforfølgelsen af de 24 ukrainere", understreger tribunalets formand.

De risikerer op til seks års fængsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen i tribunalet var rejst af Ukraine. Rusland var hverken til stede ved sagens høring eller i forbindelse med lørdagens afgørelse.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce