Annonce
Danmark

FN-rapport: Verdens udvikling går den forkerte vej

Amos Gumulira/Ritzau Scanpix

Verdens lande er langt fra de 17 verdensmål og en bæredygtig udvikling, lyder konklusionen i en FN-rapport.

Verdens lande bevæger sig i den modsatte retning af FN's verdensmål. Samtidig er den nuværende udvikling generelt ikke bæredygtig.

Sådan lyder konklusionen fra forskerne bag en ny FN-rapport, der har set på, hvordan det går med de 17 verdensmål, som blev vedtaget i 2015.

Forskerne bag rapporten mener, at der må sættes ind mod ulighed og overudnyttelse af jordens ressourcer, hvis målene skal nås.

Gruppen af forskere tæller den danske professor Katherine Richardson.

- Det er stadig muligt at opnå menneskelig trivsel og udryddelse af fattigdom, men kun hvis der sker en fundamental og hastig forandring af forholdet mellem mennesker og natur samt en betydelig reduktion i sociale og kønslige uligheder, lyder det i et resumé.

Rapporten har 20 forslag til at ændre udviklingen. De skal sætte fart på at få verdensmålene ført ud i livet og sikre, at der bliver opnået resultater.

Forskerne bag rapporten understreger, at forandringer kræver stærk politisk vilje.

Samtidig påpeger de, at der ikke er én løsning, som passer alle. Indgrebene i udviklede lande vil se anderledes ud end i udviklingslande.

FN's verdensmål trådte i kraft 1. januar 2016. De skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål. Desuden er der 169 delmål. Målene forpligter alle FN's 193 medlemslande til blandt andet at afskaffe fattigdom og sult i verden.

Desuden skal de mindske ulighed og skabe mere bæredygtig økonomisk vækst.

I regeringen kalder udviklingsminister Rasmus Prehn (S) rapporten for bekymrende læsning. Han kalder det nødvendigt, at alle lande gør deres ypperste for at sikre en ordentlig verden i fremtiden.

- Hvis vi skal nå vores mål om en mere bæredygtig verden i 2030, så kommer grøn omstilling til at være en kerneopgave. Det er der heldigvis større og større opmærksomhed omkring, siger han i en skriftlig kommentar.

Han mener, at Danmark skal være bannerfører for, at målene giver resultater.

- Min opgave er at sikre, at Danmark går forrest i at hjælpe de fattigste og mest sårbare mennesker imod klimaforandringerne. Vi skal spille på alle instrumenter.

- Det er den danske model, at både civilsamfund, den private sektor og regeringer løfter i flok, siger Rasmus Prehn.

Efter vedtagelsen af målene besluttede FN at nedsætte et uafhængigt panel af forskere, som skulle udarbejde en rapport.

/ritzau/

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce