Annonce
Erhverv

Flyvefærdig: Mariannes bleer skal ud i verden

Marianne Bjørn er i gang med at lave firmaet Infant, der vil sælge bleer og vådservietter på abonnement. Foto: Søren E. Alwan
Iværksætter med solid brancheerfaring laver firma baseret på abonnementssalg af babycare-produkter.

Odder: Om fem år kan småbørnsforældre købe bleer og vådservietter fra firmaet Infant i Norden og i flere europæiske lande.

- Hvis det går godt, siger Marianne Bjørn.

Hun lavede virksomheden sidste år. Infant har adresse i kontorfællesskabet Vokseværk, hvor hun arbejder på fuld tryk for at opfylde sine ambitioner for firmaet.

- At blive kvinde i eget hus tiltaler mig. Jeg har haft stort ansvar og råderum, hvor jeg har arbejdet før, men jeg så nogle white spots, og jeg vil drive en helt anden slags forretning, siger Marianne Bjørn.

Hun har blandt andet en fortid i Dansk Supermarked, hvor hun var ansvarlig for kategorien babycare. Hun stod for at udvikle og teste private label-produkter og har arbejdet sammen med store brands som Libero og Pampers.

- Jeg har holdt rigtigt godt øje med, hvad der sker i lande som USA og Australien. Vi ligger ofte fem-syv år efter de her markeder, og den nye forretningsmodel er abonnement. Det vil jeg gerne kombinere, så du hver måned får leveret bleer og vådservietter. Og vi vil gerne fortælle den åbne og ærlige historie om, hvad produkterne indeholder, siger Marianne Bjørn.

Annonce

Infant

Marianne Bjørn ejer Infant Aps, som blev stiftet i sommeren 2018.

Infant skal sælge highend-bleer og vådservietter. Vådservietter bliver af 100 procent bambus, mens bleer er en mere kompoliceret sag at fremstille. Produkterne får Svanemærket, Astma & Allergimærket og FSC-mærket. Det sidste betyder, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan nå at reproducere. Produkterne skal bestilles online og leveres til købernes hjem.

Marianne Bjørn vil stå for produktudvikling, salg og markedsføring, mens produktion og lager skal outsources.

Olie i sugekernen

- Mange tror, at når en ble har Svaneværket og Astma- og Allergimærket, så er man sikker. Men de færreste ved, at sugekernen i en ble er udvundet af olie, som er en stor belastning for miljøet. De fleste vådservietter på det danske marked består af 50-70 procent plastik. Det mener jeg, vi kan gøre bedre. Ofte er forældre uvidende om hvad produkter består af. Jeg vil være åben og ærlig og skubbe til en mere bæredygtig udvikling, hvor forbrugerne har mulighed for at vælge, siger Marianne Bjørn.

Hun forventer, salget kan begynde i Danmark i første halvdel af 2020, og bleerne bliver fremstillet i Danmark.

- Det tager tid, når man har med fysiske produkter at gøre, som ikke er en standardvare. Det er investeringstungt, men jeg har nogle gode samarbejdspartnere. Det kræver folk, der har tillid og ved, hvad jeg står for. Og måske skal jeg på et tidspunkt finde investorer. Nu går jeg i luften og får proof of concept, og så tager jeg den derfra. Jeg vil også gerne vækste, siger hun.

Hun bor med sin mand og en syvårig søn i Malling. Selv om hun ikke arbejder færre timer som selvstændig, giver det fleksibilitet.

Tid til sønnen

- Da jeg var i 20'erne, var der andre ting, der var vigtigere end at være selvstændig. Jeg har haft nogle fede job, og de har været udfordrende. En af de overvejelser, jeg havde, var, at jeg gerne ville have mulighed for at kunne følge min søn i skole. Og der er plads til luciaoptog og de ting.

- Men der er mange nætter, hvor jeg vågner op og spørger: Er det verdens dårligste idé, jeg har fået her? Den her idé har jeg skrevet ned og haft i skuffen, og jeg er typen, der siger: Når andre kan, så kan jeg også. Jeg har aldrig været den forsagte skolepige. Min mand har selv været selvstændig, og han bakker mig bigtime op. Selv om jeg har fået nogle spændende jobtilbud, så siger han "du fortsætter" til mig, fortæller Marianne Bjørn.

Hun er godt tilfreds med at være flyttet ind i kontorfællesskabet i Odder.

- Du kan sparre og få vendt nogle ting med Udviklingodder, som er i huset, og der er mange forskellige virksomhedstyper. Jeg har haft en praktikant, nu er hun ansat et andet sted i huset. Så her er mange gode ting og synergier.

- Jeg er med i et iværksætternetværk og har fået opbygget nye netværk. Min drøm kunne være, at vi kunne få en webshop-hub her i Odder, at man kunne lave faciliteter, så man kunne samle mange store webshops.

Infant går efter planen i gang med at sælge vådservietter i bambus og andet babyudstyr i første halvdel af 2020, oplyser Marianne Bjørn. Foto: Søren E. Alwan
Marianne Bjørn arbejder ikke færre timer, efter hun er blevet iværksætter. Men arbejdstiden er blevet mere fleksibel. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];