Annonce
Horsens

Flytter kommunegrænsen: Horsens Kommune sluger en lille del af Silkeborg

Det er et stykke af marken til venstre i billedet, som nu er blevet lagt til Horsens Kommune. Kommunen er blevet udvidet med 618 kvadratmeter. Foto: Jens Julius
En byggesag ved Addit har tvunget politikerne i plan- og miljøudvalget til at tage stilling til, om Horsens Kommune skulle udvides en smule.

Addit: 618 kvadratmeter.

Det svarer til en mindre parcelhusgrund. Eller et hjørne på omkring en tiendedel af en standard fodboldbane. Eller en mindre multihal.

Men det er også det antal kvadratmeter, som Horsens Kommune nu kan lægge til sit 520,84 kvadratkilometer store areal efter en mindre kommuneudvidelse, der flytter kommunegrænsen mellem Horsens og Silkeborg kommuner nogle få meter.

Forklaringen er en byggesag på Langballevej ved Addit.

Her fik en grundejer tidligere på året tilladelse af Horsens Kommune til, at han kunne opføre et nyt hus på sin grund. Der blev også givet tilladelse til, at den eksisterende bebyggelse på grunden, som ikke har været benyttet til bolig i mange år, kunne rives ned.

- Men der var tale om en meget smal grund på bare 369 kvadratmeter, og det ville være svært for ejeren at bygge et hus på grunden. Det ville i hvert fald blive et meget smalt hus, hvis bygningen skulle opføres 2,5 meter fra skel, som reglerne er, forklarer formanden for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V).

Annonce

Der var tale om en meget smal grund på bare 369 kvadratmeter, og det ville være svært for ejeren at bygge et hus på grunden. Det ville i hvert fald blive et meget smalt hus, hvis bygningen skulle opføres 2,5 meter fra skel, som reglerne er.

Martin Ravn (V), formand plan- og miljøudvalget, Horsens Kommune

Silkeborg sagde OK

På grund af den smalle grund valgte grundejeren at købe to nabogrunde. Den ene på 166 kvadratmeter. Den anden på 618 kvadratmeter. Den grund hørte dog til i Silkeborg Kommune.

Nu stod grundejeren altså med én grund med tre matrikelnumre - to i Horsens Kommune og et i Silkeborg Kommune.

Og det ville give problemer i forbindelse med ansøgningen om at bygge.

Derfor ansøgte grundejeren Horsens Kommune om at sammenlægge de tre matrikler - og dermed ændre kommunegrænsen, som løber næsten langs med Silkeborgvej på stedet.

- For at kunne placere en ny beboelsesbygning hensigtsmæssigt på ejedommen og for at overholde byggeretslige bestemmelser søges der om at få matriklerne sammenlagt, står der i ansøgningen.

Martin Ravn oplyser, at Silkeborg Kommune ikke har haft indvendinger mod, at Horsens Kommune på denne måde spiser sig ind i Silkeborg Kommune.

- Silkeborg har behandlet sagen administrativt, og der har ikke været nogen problemer, lyder det fra udvalgsformanden.

Tidligere gik kommunegrænsen mellem Horsens og Silkeborg kommuner ved skiltet midt i billedet. Nu bliver den rykket en smule. Kommunen er blevet udvidet med 618 kvadratmeter. Foto: Jens Julius
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Odder: Så er kommunens budget faldet på plads, og det er stramt

Annonce