Annonce
Odder

Flyttedag: Politistation rykker ind på Rådhuset

I dag holder politiet til ved siden af brandstationen, men fremover skal nærpolitiet have base på Rådhuset. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Borgmesteren vil blive ved med at komme med kage og snakke både formelt og uformelt med byens betjente.

Odder: Åbningstiden bliver udvidet betragteligt, når betjentene griber fat i flyttekasserne med håndjern og bødeblokke og flytter adresse. Fremover skal byens politifolk have deres daglige gang på rådhuset.

- Som gammel politimand er jeg meget glad for det. Vi har i forvejen et fint samarbejde, og det bliver nemmere at rende sammen formelt og uformelt, når de er i samme hus. Nogle gange køber jeg en kage ved bageren og går hen og drikker en kop kaffe med dem og får en god snak, og det vil jeg blive ved med, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Men det er bestemt ikke for at få mere kage, at betjentene i Odder flytter. Det er en følge af den nye politiske aftale for politiet, som blandt andet indeholder en nærhedsreform med flere lokalbetjente og flere nærpolitienheder i Danmark.

Annonce

Da reformen blev vedtaget, fik Odder Kommune en føler fra politiet, der gerne vil ind på Rådhuset. Og de varme følelser blev gengældt.

- Det er til gavn for borgerne, så kan de få det hele på ét sted, mener borgmester Uffe Jensen.

Åbent i flere timer

I Odder betyder det, at antallet af betjente udvides fra tre til fem. Samtidig bliver åbningstiden udvidet fra 10 til 25 timer om ugen.

Og så forlader politiet de nuværende lokaler på Rådhusgade, hvor betjentene i dag er nabo til ambulance- og brandfolk. Den nye nærpolitistation kommer helt ind i centrum af Odder.

- Politiet skal være nærværende og langt mere til stede lokalt, og de ressourcer og kompetencer, politiet råder over, skal i højere grad bruges tæt på borgerne i politikredsene, siger politidirektør Kirsten Dyrman, Østjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

Annonce

Får egen parkering

Odder Kommune er i øjeblikket i gang med at planlægge en Folkepark på området udenfor Rådhuset. Der vil dog blive bevaret nogle få parkeringspladser, og to af dem bliver reserveret til politibiler.

- Politiet bliver også mere synligt. Vi har i forvejen et fint samarbejde mellem Borgerservice på Rådhuset og politiet. Enkelte gange hvert år er der nogle borgere, som har svært ved at forstå en afgørelse, men det giver vores medarbejdere en tryghed, at politiet er i nærheden, siger Uffe Jensen.

Den nye nærpolitistation vil formentlig blive placeret tæt på den nuværende reception og åbne i løbet af august.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Holch Povlsen og prins Joachim taber penge i Horsens-selskab: Omsætningen dykkede efter Wedells exit

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Boligvej lukkes permanent for smutvejstrafik: Kommunen vil tvinge bilisterne ud på de store veje

Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Horsens

Børn helt ned i toårs-alderen blev bedt om at bære mundbind i hestevogn: - Vi kan kun beklage

Sport

Nedtur for OL-guldvinderen: Rindom smed VM-guldet på sidste sejlads

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Horsens For abonnenter

Stressramte Line hylder sin læge: Selvom jeg har kontaktet hende 700 gange, får jeg altid et ordentligt svar

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Horsens

Mistænkt butikstyv havde slet ikke stjålet noget - men da politiet kiggede overvågningen igennem var det en anden sag

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Navne

Horsens-virksomhed med base i NRGi House får ny topchef

Erhverv For abonnenter

Efter syv magre år har restaurant endelig overskud: Se status fra 20 lokale firmaer i ugens regnskaber

Horsens

Fodgænger trådte direkte ud foran bil og blev ramt

Annonce