Annonce
Odder

Flyttedag: Køkkenkoncerter dropper Vitapark

Tine Mynster og hendes søn Johannes Mynster spiller ved den første udgave af Beats i Bistroen, som musikarrangementet bliver kaldt. Hovednavnet bliver dog Breum Plus Virvar Privatfoto
Tine Mynster fortsætter med at inviterer nye, spændende kunstnere til at optræde. Men arrangementerne flytter fra Kulturkøkkenet til Folkebistroen.

Odder: Kultur og Vitapark rimer ikke på hinanden, så drop kulturarrangementerne i det gamle sygehus. Så kontant lyder det fra sanger og musiker Tine Mynster, der ikke længere vil lave koncerter på stedet.

Hun har til gengæld allieret sig med Jacob Sørensen og Jesper A. Østergaard, der driver Folkebistroen. De byder første gang på mad og musik lørdag 5. juni, når Tine Mynster og hendes søn Johannes Mynster vil spille nogle af de sange, hun har skrevet i løbet af vinteren. Hovednavnet bliver bandet Breum Plus Virvar med forsanger Kasper Breum, der er lærer på Rathlouskolen.


Annonce

Jeg tror ikke på kultur i Vitapark længere.

Tine Mynster, sanger og musiker


Da kommunen for nogle år siden overtog de gamle sygehusbygninger og omdøbte stedet til Vitapark, blev der lagt en plan. Området skulle fyldes med erhvervsliv, sundhed og kultur. Siden 2015 har Tine Mynster selv lavet de såkaldte Køkkenkoncerter i det gamle sygehuskøkken, der undervejs blev bygget om og fik navnet Kulturkøkkenet.

- Men jeg tror ikke på kultur i Vitapark længere. Jeg tror, det skal være et sundheds- og erhvervssted. Frem til  2019 har jeg en gang om måneden slæbt mit eget musikanlæg fra Alrø til Odder, stillet det op og pillet det ned uden at få en krone for det. Og det gjorde jeg gerne, siger Tine Mynster.

Faldt fra hinanden

På et tidspunkt fik hun nok.

- Jeg har siddet i bestyrelsen i Vitapark og jeg ved, at det har været aftalt, at der skulle sættes et anlæg op. Dråben for mig var, at det er et konferenceanlæg og ikke et musikanlæg, der blev sat op. Det er som om, det hele falder fra hinanden for mig. Jeg har arbejdet gratis for det her og knoklet for det længe, siger Tine Mynster.

Hun lavede selv en plade i 2015, men trods gode anmeldelser var det svært at komme ud og spille. Det førte til Køkkenkoncerterne, som har budt på dygtige nye navne, der fremførte eget materiale.

- Koncerterne fungerede sådan set ok, men vi havde ikke vanvittigt mange gæster. Publikum tør ikke gå ind og høre noget, de ikke kender. Jeg løb kold på det, også da Stine ikke var der længere. Der var ingen samarbejdspartner, der var et bookingsystem. Jeg havde brug for en pause, siger Tine Mynster.

Annonce

Skulle selv betale

Siden fik hun en invitation fra Jacob Sørensen fra Folkebistroen, som havde leveret mad til Køkkenkoncerterne.

- Han havde noget hjerterum til mit lille projekt, og jeg var vild med, at der var en, der rakte hånden ud til mit projekt. Hvis jeg skal blive ved med det her, så skal der også være penge i det for mig. Jeg får det, der svarer til en musikertarif, men lægger flere timer i det. Og der er dobbelt så mange penge til dem, der spiller, som til mig. I Vitapark skulle jeg selv betale for at leje Kulturkøkkenet, siger hun.

- Nogle gange bliver nye musikere tilbudt et par flasker for at komme ud og optræde. Men ingen vil sige til VVS-manden eller malermesteren: Vi har inviteret dig, fordi det er så hyggeligt. Selvfølgelig skal der være en eller anden form for honorering. Folk er kommet fra København for at spille for næsten ingen penge, siger Tine Mynster.

Hun er ikke den eneste, der har droppet kulturkøkkenet. Det samme har Odder Little Culture Club (OLCC).

- Vi skulle betale 2000-3000 kroner for en aften, og der er ingen faciliteter backstage. Det er mere konferencerum og mødelokaler. Det fungerer jo ikke, Kulturkøkkenet og kulturen i Vitapark. Det kan godt fungere, men det kræver, at man investerer tid og kræfter i det. Det er lidt synd, siger Christian Schrøder, der er formand for OLCC.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Horsens

Skattejagt, franske hotdogs og gammel gymnasieromance: Danske og udenlandske turister indtog Strøget i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Sport

Danmarks første medalje er i hus: Se Jesper Hansen skyde sig til OL-sølv

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Vejr

Luk vinduer og døre: Skybrud og store regnskyl truer i det kommende døgn 

Annonce