Annonce
Danmark

Flugtbilisten er fundet

Det var en VW Up, der ramte den 22-årige værnepligtige, da han blev dræbt mandag aften i sidste uge.
Politiet har sigtet en 71-årig mand for trafikdrabet i Karup.

Karup: Politiet foretog mandag eftermiddag anholdelse af en 71-årig mand. Den pågældende er sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab i forbindelse med færselsulykken mandag den 7. oktober om aftenen ved Flyvestation Karup, hvor en 22-årig soldat blev dræbt.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var optagelser fra et videokamera i Sunds, som var opsat 16 km fra ulykkesstedet, der førte politiet på sporet af flugtbilen. På videooptagelsen sås en VW Up, der kunne være identisk med flugtbilen, der cirka 15 minutter senere kunne ses på en videooptagelse fra Flyvestation Karup, hvor ulykken skete.

Den dræbte 22-årige havde netop opholdt sig på KFUM-soldaterhjemmet, da han ville krydse Herningvej ved 20.45-tiden mandag aften i sidste uge.

Fra videooptagelsen i Sunds kunne politiet konstatere, at der langs siden af bilen var påsat en streamer. Streameren kunne kobles til en virksomhed, der under den videre efterforskning blev identificeret, hvorefter den nu sigtede mand også blev identificeret.

Flugtbilen blev ligeledes fundet på sigtedes bopæl med skader på front og forrude, og bilen skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere.

Den 71-årige mand er løsladt efter endt afhøring, da der ikke er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

Den sigtede erkender sig delvis skyldig, idet han dog har forklaret, at han på ulykkestidspunktet troede, at det var rådyr, han havde påkørt.

Politiet vil gerne sige tak for de mange henvendelser, de har fået fra borgere fra hele Danmark og samtidig beklage, at man ikke har haft mulighed for at kontakte alle, lyder det i pressemeddelelsen.

Det oplyses ikke, hvor den 71-årige er fra. Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer i sagen.

Annonce
Flaget på Flyvestation Karup gik på halv efter dødsulykken. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce