Annonce
forside

Flugtbilist kørte over for rødt, endte i en blindgyde og blev løbet op af politiet

Arkivfoto

Horsens: En 29-årig mand fra Brædstrup kunne ikke løbe fra en politipatrulje, da han efter en biljagt gennem Horsens i nat forsøgte at stikke af fra politiet til fod.

Før anholdelsen på p-pladsen bag rådhuset blev den 29-årige spottet af politipatruljen, da han kom kørende i Horsens' midtby.

- Bilisten ønskede ikke at stoppe, selvom han blev bedt om det, og derfor satte patruljen efter ham. Jagten varede omkring 12 minutter, hvor bilisten bl.a. kørte over for rødt lys flere gange, før han kørte ind i en blindgyde på Rådhustorvet, fortæller fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Selvom bilen nu var endt i en blindgyde, havde den 29-årige stadig ikke lyst til at tale med politiet, så han forsøgte at stikke af til fods. Han blev dog indhentet af betjentene på p-pladsen bag rådhuset, hvor han blev anholdt kl. tre.

Hans efterladte bil var i mellemtiden trillet ind i en betonafspærring på Rådhustorvet og har fået buler, oplyser Poul Steffensen.

Den 29-årige er nu sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand, for at være stukket af fra politiet og for i mindst tre tilfælde at have kørt over for rødt lys i området omkring Gasvej, Niels Gyldings Gade, Høegh Guldbergs Gade og Grønlandsvej. Derudover er han tidligere frakendt retten til at køre bil, oplyser Poul Steffensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce