Annonce
Odder

Flertal vedtog budget: Men I skubber problemerne foran jer

Efter en lille times debat kunne borgmester Uffe Jensen (V) sætte punktum for det sidste budget i denne byrådsperiode. Og det sværeste i hans tid som borgmester.  Arkivfoto: Morten Pape
Flertal erkender, at budgettet bliver svært at holde, men hellere det end at tømme kassen som SF og EL vil, eller fjerne alle penge fra klima- og kulturområderne som John Rosenhøjs forslag pegede på.

Odder: Der mangler omkring 10,5 millioner kroner på sundhed og omsorg og det voksne sociale område. Og det vel at mærke til pladser i institutioner uden for kommunen, som er betalt.

- Så hvor skal pengene komme fra? Skal der fyres folk, trækkes penge op af kassen eller tror I på et pengetræ i haven?

Spørgsmålet kom fra Leif Gjørtz Christensen (EL) til S, V og R, da de tre partier stemte budgettet for 2022 igennem på byrådsmødet mandag aften.

Annonce

Svaret hang stadig i luften, da budgettet efter en lille times debat blev vedtaget 13 ud af byrådets 19 medlemmer.

Samme problemstilling påpegede Marianne Hundebøll (SF).

- De penge mangler til borgere, der har brug for en særlig indsats, så det er en spareøvelse uden at flertallet fortæller, hvor pengene skal spares, lød det fra SF'eren.

- Vi synes faktisk, I skubber problemerne foran jer, sagde Ditte-Marie Thejsen (EL).

De to partier brugte i det hele taget en del af deres taletid på at undre sig over og kritisere ikke mindst regeringens stramme styringer af kommunernes forbrug, og flertallets villighed til at følge den.

- Vores ansvarlighed rækker ti borgerne og klimaet ikke til KL og regeringen, sagde Ditte-Marie Thejsen.

Borgmester vil se tiden an

- Vi forstår godt, hvorfor der bliver udtrykt bekymring for, hvordan budgettet skal overholdes, sagde Lone Jakobi (S), og fortsatte:

- SF og ELs forslag ligger tættere på det reelle behov end vores, men finansieringen er ikke bæredygtig, for hvad sker der, når I har tømt kassen, spurgte Lone Jakobi.

Både hun, borgmester Uffe Jensen og Radikales Kresten Bjerre indrømmede, at det nok var det sværeste budget, de havde været med til at lægge og dermed blev resultatet selvsagt et kompromis.

- Jeg kan sagtens se, at det bliver svært at overholde budgetterne, men det må vi jo se på undervejs, lød det fra borgmesteren.

Annonce

Hvad med børnene

- Vi har ikke lagt nogle besparelser ind i budgettet og vi har tilført 40 millioner kroner til drift, men vi ville gerne have brugt endnu mere på drift, sagde Jan Gade (V).

Han hæftede sig ved, at Odder Kommune ligger i top 10 over de kommuner med bedst normeringer i daginstitutionerne.

Det formildede dog ikke Marianne Hundebøll, der netop på det område var utilfreds og overrasket over flertallets budgetbeslutning, hvor lige præcis normeringerne ikke havde fået det løft, som hun havde regnet med.

- Det er meget muligt, at vi lever op til Danmarks Statistiks tal, men jeg troede, vi var enige om at bedre normeringer er en del af vores forebyggelsestænkning. Jeg er da fuldstændig ligeglad med, om vi kan benchmarke os i top 10 i forhold til landets øvrige kommuner. Jeg går efter visioner, der vil noget for børnene, sagde Marianne Hundebøll.

Jeg er da fuldstændig ligeglad med, om vi kan benchmarke os i top 10 i forhold til landets øvrige kommuner. Jeg går efter visioner, der vil noget for børnene.

Marianne Hundebøll, SF

- Det er en politisk prioritering, at vi ikke putter mere oveni minimumsnormeringerne end de 1,4 millioner som vi manglede fra sidste års budget, forklarede Lone Jakobi.

Annonce

Uansvarligt budgetforslag

Mens SF og EL altså havde fremsendt et alternativt budgetforslag, hvor der var fundet de fleste af de penge, der er behov for på specialklasseområdet, ældre og sundhed samt voksen specialområdet ved at tage penge op af kommunekassen, så havde John Rosenhøj (Løsgænger) sendt et alternativt budgetforslag, hvor nogle af de opgaver kunne løses uden at tømme kassen.

Hans forslag blev i stedet finansieret ved at skære kraftigt på penge til klima- og kulturområderne.

John Rosenhøj var der ikke selv til at uddybe og forsvare sit forslag, da han mandag formiddag meldte forfald på grund af sygdom.

Det forhindrede dog ikke byrådskollegerne i at kommentere forslaget.

- John Rosenhøjs forslag har mange gode linjer, men det er jo barberet for klimaindsatser og det går bare ikke, sagde Jan Gade.

Lone Jakobi gik så langt som til at kalde det uansvarligt.

Annonce

Intet konservativt alternativ

Modsat John Rosenhøj havde konservative ikke lavet et alternativt budget.

Det forklarede Klaus Rafael blandt andet med, at partiet alligevel aldrig ville komme igennem med deres budget, fordi de vil finde pengene til de stigende udgifter på ældre- og socialområderne ved at spare på anlæg, der allerede er vedtaget af flertallet. Eksempelvis Folkeparken.

- Vi er ellers meget enige i det meste, men det er som om flertallet vil ting, vi ikke har råd til og vi vil absolut ikke hæve skatten eller grundskylden, forklarede Klaus Rafael.

Partiet forlod for et par uger siden budgetforhandlingerne blandt andet fordi flertallet ikke ville være med til at finde 700.000 kroner til mere rengøring til de ældre.

- Flertallets budget er underfinansieret på ældreområdet med fem millioner kroner og så går I på grund af 700.000 kroner til mere rengøring. Det forstår jeg slet ikke, sagde Ditte-Marie Thejsen.

Enige blev de aldrig, og budgettet blev som forventet vedtaget med 13 stemmer fra S, V og R mod fem fra K, SF og EL.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Erhverv

Martin har været mekaniker i 10 år: De svære fejl løser han derhjemme om aftenen

AC Horsens

19-årige David Kruse dominerede på midtbanen, da AC Horsens slog de nærmeste konkurrenter: Nu jagter han flere chancer i Jens Berthel Askous startopstilling

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

AC Horsens

AC Horsens-træner jubler: Profilerne leverede varen - vores mest helstøbte indsats i efteråret

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

AC Horsens For abonnenter

Drømmen om oprykning lever: Nu spiller AC Horsens som et tophold på to afgørende punkter

Annonce