Annonce
Horsens

Flertal holdt fast i spareplan, men roser forslag: Kom igen, Venstre

Venstre-gruppen er i beskæftigelsesudvalget repræsenteres Henning Jensen (billedet) og Ole Dahl Kristensen. De fremlagde på onsdagens møde Venstres ændringsforslag, men det førte i første omgang kun til roser. Arkivfoto

Det blev i første omgang en fuser, da Venstre forsøgte sig med et ændringsforslag til den spareplan, der onsdag blev vedtaget i beskæftigelses-udvalget. Men spark det gerne ind igen, lyder det nu fra flere partier.

Horsens: Det blev et nej tak fra øvrige partier, da Venstre onsdag forsøgte at ændre en omfattende spareplan for indsatsen for ledige og sygemeldte i Horsens Kommune.

Fordi staten fra næste år skærer i refusion til området, skal Horsens Kommune finde besparelser i 2019 for 16,5 mio. kr. - og for 21 mio. kr. i 2020. Forvaltningen i Horsens Kommune er kommet med et udspil til at få budget-enderne til at nå sammen, og det udspil blev onsdag vedtaget af et flertal i beskæftigelsesudvalget - selvom Venstre forsøgte at sadle om.

- Når vi nu skal spare, synes jeg, resultatet ser fornuftigt ud, konkluderer udvalgets formand, Lisbeth Torfing (EL).

- Man kan altid ønske lidt andet. F.eks. så jeg gerne, vi reducerede brug af nytteindsats og løntilskud, men man kan ikke få alt igennem. Jeg lægger vægt på, at vi ikke skal fyre på jobcentret. Vi er ved at være der, hvor vi har et fornuftigt antal sager per sagsbehandler, siger hun.

Vi er pålagt at spare på indsatsen, og det lever forvaltningens oplæg op til. Men dét, Venstre kommer med, er ikke et spareoplæg - det er et indlæg til selve beskæftigelses-planen, og derfor betragter jeg det som en fuser.

Susan Gyldenkilde (S)

K stemte hverken for eller imod

Venstre så ellers gerne, at bemandingen på jobcentret blev set efter i sømmene. Partiets ændringsforslag, som i alt rummer 10 punkter, lægger op til en gentænkning af hele organisationen. Blandt andet med færre mellemledere og en bemanding, der afspejler, at der er blevet færre ledige.

- Det, synes jeg, er en glimrende idé at se på, siger udvalgets konservative repræsentant, Esben Hedeager.

- Der er ikke noget, der er helligt. Hvis der er færre kunder i en butik, fyrer man også ansatte, siger han og tilslutter sig samtidig Venstres idé om at se nærmere på Kerteminde Jobcenter, hvor en omlægning i organisationen har været effektiv og givet stor økonomisk gevinst.

Han undlod at stemme, da Venstres ændringsforslag var til afstemning.

- Det rummer meget godt, og derfor stemte jeg ikke imod det, forklarer han.

- Men det er vigtigt at skille tingene ad. Jeg ser udspillet som et godt arbejdsgrundlag, der kan danne grobund for det arbejde, vi nu skal videre med. Men det er ikke nu, vi skal tage den, og derfor stemte jeg heller ikke for , siger han og roser samtidig Venstre for nytænkning.

Tradition for at samarbejde

Lisbeth Torfing (EL) vil også gerne være med til at se på Venstres forslag hen ad vejen.

- Der er nogle ting, der giver mening ud fra Venstres ideologi, men mindre mening ud fra min og Enhedslistens ideologi. Men vi har tradition for at samarbejde, og jeg tror da også på, at vi fra begge sider vil lytte til, hvad fagfolkene i forvaltningen siger.

Dansk Folkepartis Michael Nedersøe er også klar til at arbejde videre med Venstres ideer.

- Jeg stemte ikke imod, fordi jeg er imod det, men jeg synes, det er vigtigt at skille tingene ad. Vi er pålagt disse besparelser, og vi var nødt til at få enderne til at nå sammen nu.

- Når Venstre f.eks. lægger op til en revolutionering af jobcentret, synes jeg, vi må bruge mere tid på at diskutere det, end vi havde, når det kom på bordet i 11. time. Men det er en god idé at få gentænkt organisationen, og jeg vil godt rose Venstre for at lave et så gennemarbejdet forslag - jeg håber, de vil genfremsætte det, for der er mange gode punkter, jeg godt kan tilslutte mig, siger Michael Nedersøe.

S: Det er en fuser, Venstre

Venstres ændringsforslag er spændende læsning, siger Socialdemokratiets Susan Gyldenkilde.

- Men det er en fuser, fastslår hun samtidig.

- Vi er pålagt at spare på indsatsen, og det lever forvaltningens oplæg op til. Men dét, Venstre kommer med, er ikke et spareoplæg - det er et indlæg til selve beskæftigelses-planen, og derfor betragter jeg det som en fuser.

- Og det undrer mig, for Venstre ved jo godt, at det er sådan, det foregår, siger Gyldenkilde.

Hun undrer sig også over, at Venstre vil spare på bemandingen på jobcentret, når der samtidig er enighed om at satse på en såkaldt svensk model, der giver hver medarbejder færre sager.

- Selvfølgelig skal vi altid kigge på, om noget kan gøres bedre - og det gør vi hele tiden og justerer løbende. Meget af det, Venstre skriver i sit ændringsforslag er ting, vi gør allerede, siger hun.

Susan Gyldenkilde kan tilslutte sig Venstres opfordring til at stramme op omkring sanktionering.

- Alt i alt er det et gennemarbejdet parts-indlæg, som de gerne må sparke ind, når vi nu skal til at arbejde med næste års beskæftigelses-plan, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce