Annonce
Brædstrup

Flere vælger at tilbringe deres sidste tid på Gudenå Hospice

Gudenå Hospice har på få år slået sit navn fast, og det skyldes i høj grad en aktiv støtteforening ifølge formanden for Gudenå Hospice, Hans Jørgen Hørning. Arkivfoto
Gudenå Hospice i Brædstrup, som blev indviet i 2015, har hurtigt slået sit navn fast som et muligt sidste opholdssted for døende. Det lokale hospice har således oplevet konstant fremgang, siden hospicet tog sin første patient ind.

Brædstrup: Der er stor efterspørgsel på hospicepladser i Danmark. Det står at læse i årsrapporten for hospicer, som Region Midtjylland har udgivet for 2018, og det stigende behov for et sidste opholdssted har også kunnet mærkes på Gudenå Hospice i Brædstrup.

Siden Gudenå Hospice blev indviet i 2015, har det lokale hospice således udelukkende haft fremgang i antallet af indlæggelser. I 2015 var der i alt 86 indlæggelser, mens det sidste år var vokset til 195.

- Vi er rigtig glade for, at vi fik to ekstra pladser i 2018. Det gør, at tingene fungerer meget bedre både personale- og ressourcemæssigt. Vi har 11 pladser, men en bygning til 12, og vi har penge og norminering til 11 pladser, men vi bruger faktisk i perioder alle 12 pladser. Belægningsprocenten svinger lidt fra periode til periode. Nogle gange er vi på 100 procent, som vi har haft i hele maj, mens der er færre patienter i andre periode, siger Hans Jørgen Hørning, formand for Gudenå Hospice.

Annonce

Jeg er sikker på, at hvis vi fik 12 eller 15 pladser, ville de pladser også blive fyldt. Der er et stort pres på hospicepladser i Danmark, og det kunne godt tyde på, at der er behov for nogle flere, så vi er derfor spændt på at se, hvad den nye regering har af ambitioner for det område.

Hans Jørgen Hørning, formand for Gudenå Hospice

Tager patienter fra nær og fjern

Belægningprocenten har således udviklet sig igennem årene fra 76 procent i det første år til at have stabiliseret sig omkring 90 procent, hvilket svarer til den gennemsnitlige belægningsprocent i Region Midtjylland på 89,2 procent.

Gudenå Hospice tiltrækker patienter fra både nær og fjern.

- Vi kunne se, at patienterne i Hedensted Kommune før gik til Vejle, mens flere og flere nu vælger at gå til Gudenå Hospice. Det var også årsagen til, at Gudenå Hospice blev placeret i Brædstrup, så det også kunne tiltrække patienter fra den sydlige del af regionen. Der kommer naturligvis stadig flest fra Horsens og Silkeborg, men ellers tiltrækker vi også patienter fra Skanderborg, Aarhus og Ikast-Brande, siger Hans Jørgen Hørning.

Støtteforening har hjulpet på kendskabet

Formanden mener, at det øgede kendskab til og interesse for Gudenå Hospice blandt andet skyldes en aktiv støtteforening.

- Vores støtteforening har lavet et kæmpearbejde med at fortælle om Gudenå Hospice, for i starten var der ingen, der anede, at det eksisterede. Så at vi er mere kendt nu, skyldes i høj grad, at vi har haft en så aktiv støtteforening, siger Hans Jørgen Hørning.

Formanden for Gudenå Hospice ser gerne, at det lokale hospice får flere pladser, men det kræver en bevilling fra Folketinget.

- Jeg er sikker på, at hvis vi fik 12 eller 15 pladser, ville de pladser også blive fyldt. Der er et stort pres på hospicepladser i Danmark, og det kunne godt tyde på, at der er behov for nogle flere, så vi er derfor spændte på at se, hvad den nye regering har af ambitioner for det område, siger Hans Jørgen Hørning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19-årig bankede på døre i trappeopgang

Annonce