Annonce
Danmark

Flere unge læger prioriterer provinsen

Der er behov for flere yngre læger i provinsen, efterhånden som flere ældre læger går på pension, mener PLO. Arkivfoto: Jacob Schultz
Et stigende antal unge læger vælger at tage deres videreuddannelse til praktiserende læge i en region uden for Region Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLO’s kommuneudvalg, glæder sig over tallene, men forklarer, at der skal flere til for at undgå lægemangel.

Karsten Rejkjær Svendsen, nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viser, at flere unge i år også vælger provinsen, når de skal videreuddanne sig til læge på sygehuse og lægeklinikker. Hvad siger tallene dig?

- Det er positivt, når vi oplever en større søgning til at blive praktiserende læge, også i regioner, hvor der er ubesatte uddannelsesstillinger. Der er kommet fokus på at udvikle det primære sundhedsvæsen og almen praksis, og i den forbindelse er der kommet flere hoveduddannelsesstillinger ud i regionerne end tidligere. Man er fra politisk side klar over, at der skal rettes op på det efterslæb, der har været i udviklingen af det primære sundhedsvæsen, hvis hele sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden. Det er vigtigt for rekrutteringen til praktiserende læge, at de nyuddannede læger kan se, at almen praksis har en plads i fremtidens sundhedsvæsen.

Annonce

Om PLO’s undersøgelse

Godt 260 unge læger har i år fået en uddannelsesstilling i landets fem regioner til at kunne uddanne sig som praktiserende læge. Det er det højeste tal i mange år og omkring 23 procent flere end sidste år, hvor 212 fik en plads, og hvor 288 pladser var oprettet. I år er der slået 306 hoveduddannelsesstillinger op. 44 pladser er ikke besat.

Region Hovedstaden har stort set alle år være fuldt dækket ind med oprettede pladser, mens tallene har været svingende i de fire øvrige regioner. Sidste år oprettede Region Midtjylland 92 pladser, men kun 48 blev besat, mens Region Nordjylland i 2017 oprettede 30 pladser, og kun blev 13 besat. Både Region Midtjylland og Region Nordjylland er bedre med i år, mens Region Sjælland har fået fem ubesatte stillinger flere i år end sidste år.

Kilde: PLO

I mange år har de opslåede pladser i Region Hovedstaden været stort set fuldt besat, men de fire andre regioner har haft mange ledige pladser. Er der ved at blive rettet op på den geografiske skævvridning?

- Det vil kun være godt, hvis det, vi ser, er begyndelsen til fuldt besatte pladser i alle regioner, men det kræver et langt sejt træk med fortsat fokus på udviklingen i almen praksis. Det at nedsætte sig i egen praksis er som oftest noget, man gør én gang i sit arbejdsliv, så det er med den lange kikkert for øjet, at man beslutter sig for, om det skal være ens levevej. Så forhåbentlig kan det være begyndelsen på, at vi får en anden balance i, hvor lægerne søger hen.

Hvad kan årsagerne være til, at ikke alle pladser bliver besat af de unge læger?

- Der har i nogle år været en usikkerhed om fremtiden for almen praksis, og vi kan se af tallene, at det har trukket lange spor. Men jeg tror, de nye tal afspejler, at det nu er begyndt at vende. Dertil kommer, at geografi spiller ind, det er nemmere at besætte uddannelsesstillinger i og omkring de store byer, hvor jobmulighederne for en ægtefælle er større. Så betyder det noget, hvor man uddanner sig. Der er en pæn udvikling i Region Nordjylland, og jeg er ikke i tvivl om, at det spiller ind, at man nu kan uddanne sig til læge på Aalborg Universitet. Så kan man både bo og arbejde i den region, hvor man har fået sin uddannelse. Det er vigtigt, at man i regioner, hvor det kniber med rekrutteringen, gør det ekstra attraktivt for de unge læger at søge uddannelsesstillingerne.

260 besatte uddannelsespladser fordelt på regionerne i 2019

Region Hovedstaden: 72 (72).

Region Sjælland: 36 (54).

Region Syddanmark: 52 (64).

Region Midtjylland: 68 (80).

Region Nordjylland: 32 (36).

Antal oprettede pladser er nævnt i parentes og er i alt 306.

Kilde: PLO

Der er i dag over 100.000 danskere, som står uden en fast læge, og tallet vil stige til op mod det tredobbelte inden for få år på grund af, at flere læger går på pension. Kommer udviklingen til at vende i fremtiden ved, at flere får en uddanne

- Det kan vi håbe på. At det er en begyndelse til en ændring, men det gør det ikke alene med flere uddannelsesstillinger i år. Der skal yderligere stillinger til, og det er der i øvrigt også en politisk enighed om. Indtil de læger er færdiguddannet, kan man gøre en indsats for at få nogle af de læger, der påtænker at gå på pension, til at blive lidt længere. Men som nævnt, det kræver et langt, sejt træk og en god portion politisk vilje, så en nyuddannet praktiserende læge også kan se sig som praktiserende læge om 15-20 år.

Læge Karsten Rejkjær Svendsen håber, at politikerne vil have fokus på, at der bliver oprettet flere uddannelsesstillinger til de yngre læger. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce