Annonce
Horsens

Flere skal motionere - og det vil Horsens Kommune bruge over 20 millioner kroner på

Jakob Bille (LA) glæder sig over, at der er mange penge i det kommende budget til idrætten. Blandt andet er anlægspuljen øget, så der er råd til både renovering og nyetablering. Her taler han ved indvielsen af multihallen i Lund i starten af i år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Budgetforliget oser af, at Horsens Kommune gerne vil motion, idræt og foreningsliv, siger formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget. 10.000 flere borgere skal motionere i 2024.

Horsens: I 2024 skal 5000 flere borgere i Horsens Kommune være meldt ind i en idræts- eller motionsforening, og i alt skal 10.000 flere bevæge sig på den ene eller anden måde.

Sådan lyder målsætningen for "Bevæg dig for livet", som DGI og Danmarks Idrætsforbund står bag, og som Horsens Kommune tidligere i år blev en del af.

Målsætningen er tidligere blevet kaldt "meget, meget, meget ambitiøs" af borgmester Peter Sørensen (S), og det skinner da også igennem i budgetforliget for 2020, at der skal investeres penge i motion og idræt, hvis målet skal indfries.

Annonce

Det oser af, at vi gerne vil foreningsliv, sport, idræt og bevægelse på alle planer, så jeg er en meget glad formand. Lægger vi de fire punkter sammen, er det jo mange penge, vi investerer i "Bevæg dig for livet" ud over det, der allerede lægger i selve projektet. Det her er noget, vi vil 100 procent.

Jakob Bille (LA) og formand for kultur- og civilsamfundsudvalget

Millioner til idræt

Således bliver anlægspuljen, der bruges på renovering og etablering af idrætsfaciliteter, hævet med 13 millioner kroner fordelt over de næste tre år, så der årligt er 8,33 millioner kroner at gøre med.

Desuden afsættes der de næste fem år en million kroner om året til at yde foreningstilskud til voksne.

Til foreninger og frivillige, der ønsker at anlægge mountainbikespor inden for kommunegrænsen, afsættes 250.000 kroner om året i tre år, og til at optimere skoler og sfo'ers legepladser, så de indbyder mere til bevægelse, afsættes der i alt 2,5 millioner kroner over de næste tre år. De fire poser penge giver 21,25 millioner kroner i alt.

En glad formand

Til alle fire punkter i budgetforliget nævnes "Bevæg dig for livet" som den primære årsag til indsatsen.

Ifølge formand for kultur- og civilsamfundsudvalget Jakob Bille (LA) understreger budgetaftalen på det fornemste, hvor meget kommunen går op i det her projekt.

- Det oser af, at vi gerne vil foreningsliv, sport, idræt og bevægelse på alle planer, så jeg er en meget glad formand. Lægger vi de fire punkter sammen, er det jo mange penge, vi investerer i "Bevæg dig for livet" ud over det, der allerede lægger i selve projektet. Det her er noget, vi vil 100 procent.

- Og derudover er der alle de indirekte ting som det kommende havnebad, der også giver mulighed for bevægelse, ligesom plan- og miljøudvalget arbejder på at lave flere grønne områder, som også kan bruges til den uorganiserede motion og idræt, siger udvalgsformanden, der også set ud fra sit eget partis ønsker er tilfreds med, at der er afsat mange penge på området.

Brug for facelift

I forhold til de yderligere 13 millioner kroner i anlægspuljen bliver der i budgetforliget nævnt, at der skal kigges nærmere på renovering af Hattinghallen og etablering af kunstgræsbaner i Hovedgård og Østbirk.

Jakob Bille nævner også renovering af Torsted Klubhus og idrætsfaciliteter i Dagnæs som noget, der skal drøftes nærmere i udvalget, når det skal besluttes, hvordan anlægskronerne skal fordeles.

- Vi må erkende, at der er flere steder, der har brug for et facelift, så de bliver tidssvarende. Samtidig skal vi også kigge på, hvor det giver mening at etablere nyt. Der er rigtig mange muligheder, så vi skal nok få brugt pengene, siger Jakob Bille.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce