Annonce
Udland

Flere klatrere omkommer på tætpakkede Mount Everest

Handout/Ritzau Scanpix
I alt ti personer har på godt en uge mistet livet på verdens højeste bjerg, hvor trafikken er særdeles tæt.

Dødstallet fortsætter med at stige på verdens højeste bjerg, Mount Everest, hvor i alt ti personer har mistet livet på lidt over en uge.

En britisk og en irsk bjergbestiger er lørdag bekræftet omkommet af ekspeditionsarrangører og myndighederne.

Fredag blev yderligere en irers død bekræftet.

Den britiske klatrer, 44-årige Robin Fisher, nåede Everests top. Han kollapsede dog blot 150 meter fra toppen på vej ned ad bjerget, oplyser Murari Sharma fra Everest Parivar Expedition.

- Vores guider forsøgte at hjælpe ham, men han døde kort efter, lyder det.

De ti dødsfald den seneste uges tid er dobbelt så mange som i hele 2018.

Der har den seneste tid været flere meldinger om, at det 8848 meter høje bjerg er overfyldt. Det har blandt andet skabt køer nær toppen.

Et billede taget af bjergbestigeren Nirmal Purja viser en tætpakket række af klatrere, der venter på at få lov til at nå Everests top. Billedet har vakt opsigt verden over i takt med det stigende dødstal, skriver BBC.

Natten til torsdag lykkedes det for den danske bjergbestiger Rasmus Kragh at bestige Mount Everest uden brug af medbragt ilt.

Han er den første dansker nogensinde til at lykkes med den bedrift.

Arrangerede ture til Everests top er en vigtig og lukrativ forretning i Nepal.

I den nuværende sæson har Nepal udstedt tilladelser til rekordmange - 381 - klatrere til en værdi af 11.000 dollar per styk - knap 75.000 kroner. De fleste af dem tager turen til toppen sammen med en lokal sherpa.

Omkring 600 personer har i år nået toppen af Everest på den nepalesiske side. Derudover har mindst 140 besteget bjerget fra den tibetanske side.

Dermed kan antallet af personer, der når toppen, overstige sidste års rekord, der lød på i alt 807.

Der er dog begrænset tid tilbage, før vejret ikke længere tilladelser ture til toppen. Det er også en af grundene til den nuværende tætte trafik.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce