Annonce
Horsens

Flere kandidater udsat for plakat-hærværk: Vi har aldrig oplevet noget lignende

Seks af Michael Nedersøes (DF) valgplakater på Ny Hattingvej er blevet udsat for omfattende hærværk. Privatfoto
Kandidater fra både Venstre og Dansk Folkeparti har fået ødelagt valgmateriale. Det er ærgerligt og udemokratisk, lyder det fra kandidaterne.

Horsens: Hagekors, overskæg - og et helt nyt kandidatnavn.

Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, kunne næsten ikke kende de valgplakater, han tidligere havde fået hængt op på Hattingvej.

Henover hans navn i bunden af plakaten er skrevet "Paludan", og i øverste hjørne står "88" - i nazistiske kredse kendt som symbol for "Heil Hitler".

Det er ikke første gang i valgkampen, DF-kandidaten får ødelagt noget af sit valgmateriale. Allerede dagen, efter plakater og bannere var hængt op sidste lørdag, blev et af Michael Nedersøes store bannere revet ned og brændt af. Også det tilfælde af hærværk er meldt til politiet, fortæller Michael Nedersøe, der er vred over hærværket.

- Jeg bliver pisseirriteret over, at der er nogle usle taber-typer, der ødelægger mine plakater. Hvis de havde nosser nok, ville de komme og diskutere åbent med mig i stedet, siger Michael Nedersøe, der ikke er i tvivl om, at det er modstandere af hans politik, der har ødelagt plakaterne.

- De slår sig op på rummelighed og demokratisk sans, men det gælder åbenbart kun, hvis man er enig med dem, siger han, der understreger, at han ikke ved præcis, hvem der står bag hærværket.

Annonce
I første omgang blev jeg ked af det. Jeg synes, det er min legitime ret at sætte plakater op. Men så gav det mig egentlig bare mere blod på tanden. Og så valgte jeg at sætte et ekstra banner op. De udemokratiske kræfter skal ikke sejre.

Birte M. Andersen, folketingskandidat Venstre

- Hvem vil ramme mig?

Også Venstres kandidat i Horsens-kredsen, Birte M. Andersen, har været ramt af hærværk i valgkampen.

Torsdag satte hun et stort banner op på hjørnet af Vroldvej og Møllegade i Skanderborg. Men allerede søndag blev hun ringet op af en forbipasserende, der fortalte hende, at banneret var blevet ødelagt.

- Nogen har skåret det i stykker. Både mit navn, partinavnet og budskaberne er klippet væk. Det er så ærgerligt, og jeg blev i første omgang ked af det og tænkte, hvem der kunne være ude efter mig, fortæller Birte M. Andersen, der også har meldt hærværket til politiet.

Efter kort tids ærgrelse tog vreden dog over.

- De udemokratiske kræfter, der gør sådan noget, skal ikke have lov til at sejre. Så jeg valgte at hænge et nyt banner op - og hænge et ekstra op i nærheden, fortæller Birte M. Andersen, der sidder i byrådet i Skanderborg.

- Jeg har jo tidligere haft valgplakater hængende i lygtepælene, men jeg har aldrig været ude for den slags før. I forbindelse med kommunalvalget var der nogen, der tegnede læbestift på mine plakater, men det tager jeg nærmere som godmodigt drilleri. Det her er noget helt andet. Det er ikke tilfældigt - men langt mere organiseret, understreger hun.

Som udgangspunkt er straffen for hærværk mod valgplakater en bøde. I særligt grove tilfælde kan der dog blive tale om en fængselsstraf. Ifølge straffelovens paragraf 291, stk. 1 kan personer, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, som tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel op til et år.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce