Annonce
Horsens

Flere får hurtigere akut kontakt til deres læge

Har man akut brug for lægehjælp, skal man ringe til sin egen læge i åbningstiden på hverdage. Og det er heldigvis blevet nemmere at få kontakt i løbet af fem minutter. Det viser en test, som Region Midtjylland har lavet. Foto: Scanpix
En rundringning til alle praktiserende læger i Region Midtjylland viser, at 96 procent af de akutte opkald blev svaret i løbet af fem minutter. Det er flere end for to år siden.
Annonce

Horsens: Borgere med akut behov for lægehjælp har let ved at komme igennem på telefon til deres læge. Det viser en ny undersøgelse fra Region Midtjylland.

Kommer du til skade eller bliver akut syg på en hverdag i tidsrummet klokken 8-16, skal du kontakte din egen læge. Region Midtjylland har undersøgt, hvor let borgere med akut brug for lægehjælp har ved at få fat i deres egen læge telefonisk. Næsten alle læger, 96 procent, svarede på telefonopkald inden for fem minutter.

Det viser regionens nye tilgængelighedsundersøgelse for 2019.

Dermed er tilgængeligheden forbedret med syv procentpoint siden seneste undersøgelse i 2017, da 89 procent af lægerne svarede telefonisk inden for fem minutter.

Annonce

Målet er 100 procent

- De praktiserende læger fortjener ros for, at det er blevet lettere at komme igennem til deres hjælp. Den er afgørende for akut syge patienter. Men målet er selvfølgelig, at alle akut syge patienter får telefonisk kontakt med det samme, når de kontakter egen praktiserende læge eller lægehus, siger Christian Møller-Nielsen (V), formand for Samarbejdsudvalget for Almen Praksis.

90 procent af de praktiserende læger i Region Midtjylland vejleder på deres hjemmeside akut syge patienter i, hvordan de kan kontakte klinikken akut. Hvis lægen ikke selv kan behandle dig, kan lægen henvise til skadestue, akutklinik eller indlæggelse.

Hvis du bliver akut og livstruende syg, skal du ringe 1-1-2. Har du akut brug for lægehjælp, men ikke er i livsfare, skal du på hverdage i tidsrummet klokken 8-16 kontakte din egen læge. Resten af døgnet kan du få hjælp af Lægevagten på telefon 7011 3131.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Horsens-pige udtaget til landsholdet

Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Horsens

HFS er færdig med at eksperimentere

Annonce