x
Annonce
Horsens

Flere er kørt forgæves: Husk at genbrugspladsen er lukket

Genbrugspladsen er lukket for private, men ikke for virksomheder. De har adgang via en sms-ordning, som bliver styret af medarbejdere, der møder dem ved den lukkede port. Foto: Morten Pape
Haveaffaldet hober sig formentlig op i haverne i kommunen, men det er fornuftigt at undgå store forsamlinger - også på genbrugspladserne, mener borgmester Peter Sørensen (S).

Horsens: Det er blevet kommunikeret ud af kommunen, men det gode forårsvejr med dertilhørende arbejde i haven har fået flere mennesker til at køre forgæves med haveaffaldet til den nu lukkede genbrugsplads på Endelavevej.

Det var meldingen fra kommunalt ansatte, da Folkebladets fotograf i slutningen af sidste uge kom forbi den lukkede port ind til genbrugspladsen. Derfor denne artikel, der repeterer, at haveaffaldet indtil videre må blive liggende på matriklen.

Genbrugspladserne i Horsens, Vedslet og Brædstrup er lukket efter anbefaling fra Kommunernes Landsforening, understreger borgmester Peter Sørensen (S).

- Vi er blevet bedt om at lukke alt ned, der ikke er kritisk. Dels for at undgå at mange mennesker forsamles på det samme sted, dels for at flytte mandskabet på pladsen til andre opgaver. Jeg tror godt, at man kan regne med, at genbrugspladsen ville have været sort af mennesker i weekenden, hvis den havde været åben. Det siger mig, at det var en rigtig beslutning at lukke ned, siger borgmester Peter Sørensen (S).

- Min anbefaling vil være, at man finder et godt sted til haveaffaldet i haven. Det anser jeg ikke som et kritisk problem, siger han.

Der er altså lukket for private borgere, mens cvr-registrerede virksomheder, der er tilmeldt en sms-ordning, stadig har mulighed for at benytte genbrugspladserne.

Min anbefaling vil være, at man finder et godt sted til haveaffaldet i haven. Det anser jeg ikke som et kritisk problem.

Peter Sørensen (S), borgmester, Horsens

Porten til genbrugspladsen er lukket for private på grund af coronavirussen. Den er lukket, indtil der kommer en anbefaling om, at det er forsvarligt at åbne den igen, siger borgmester Peter Sørensen (S). Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Husk de gode vaner - de bliver guld værd

Corona-smitten har vendt op og ned på alles dagligdag. Intet er, som det var før. Helt lavpraktisk - hvem havde forestillet sig, at der ville være rift om håndsprit i samtlige supermarkeder, og hvor den eftertragtede vare ellers kan opdrives. Lige nu står vi midt i kampen for at få lov til at vende tilbage til hverdagen, og vi kan i den sammenhæng glæde os over, at vi er ved at tillægge os en stribe gode vaner, der kan blive guld værd frem over. Den lavest hængende frugt er uden tvivl hygiejnen. Hvis vi blot tilnærmelsesvis kan fortsætte det nuværende brug af sæbe og håndsprit, vil vi kunne spare et hav af sygedage. Den almindelige influenza ville få trange kår, hvis butikkerne fortsætter med jævnligt at afspritte dankort-terminaler, gøre indkøbskurve rene med meget mere. Derhjemme vil noget så enkelt som daglige rutiner med at afspritte eller vaske iPads, telefoner, fjernbetjeninger og håndtaget til køleskabet også gøre en stor forskel. Listen over små ting, der gør en stor forskel, er stor. Eller bare det at vaske hænder korrekt. De forsøg, som fornylig florerede på nettet, hvor en børnehave kiggede på franskbrød, der have været i berøring med beskidte hænder og korrekt vaskede hænder, siger alt om, hvor stor en forskel lidt vand og sæbe kan gøre for vores generelle sundhed og antallet af sygedage. Selv lusene må have trange kår i disse tider, hvor vi holder afstand. Vi må komme til at kigge langt efter de traditionelle udmeldinger om, at der konstateret lus i skoleklassen eller børnehaven. Men alting med måde. Gode vaner skal man ikke smide væk, men specielt børn har godt af en vis portion bakterier. Sammenhængen mellem bakterier og et stærkt immunforsvar har forskningen bevist for efterhånden en del år siden, så det handler ikke om at stoppe med at rulle sig i skidt på legepladsen. Men hvis vi bare kunne blive ved med at huske at vaske hænder og bruge håndsprit både derhjemme, og når vi handler, vil vi være nået langt.

Annonce