Annonce
Horsens

Flere end nogensinde: Så mange unge i Horsens tager en ungdomsuddannelse efter 9. klasse

9 ud af 10 unge horsensianere, der i 2016 færdiggjorde 9. klasse var 15 måneder senere i gang med en ungdomsuddannelse. Det er flere end nogensinde. Arkivfoto: Morten Pape

9 ud af 10 unge horsensianere, der i 2016 færdiggjorde 9. klasse, var 15 måneder senere i gang med en ungdomsuddannelse. Den andel har aldrig været højere.

Horsens: Aldrig har velviljen til at tage en ungdomsuddannelse blandt Horsens' unge været større.

Det viser en ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening.

9 ud af 10 unge i Horsens, der afsluttede 9. klasse i 2016, var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder senere. Den andel har aldrig været højere, og det bringer Horsens op i den øverste tredjedel blandt landets kommuner, når det kommer til, hvem der har den største andel af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Annonce

Fælles indsats

Resultatet vækker glæde hos Horsens' borgmester Peter Sørensen (S), der ikke mener, der er tale om en tilfældig udvikling.

- Resultatet er først og fremmest skabt gennem en fælles indsats på hele børne- og skoleområdet i Horsens Kommune. Vi har igennem flere år arbejdet med en fælles tilgang til vores børn og unges læring, hvor vi med strategien "Fælles læring - stærkere resultater" i dagtilbud og skolevæsen har haft få, men klare mål og gennemsigtighed, siger Peter Sørensen i en pressemeddelelse.

Borgmesteren fremhæver samtidig kommunens samarbejde med erhvervslivet.

- Det er et af de helt stærke kort, vi har i Horsens til at ruste eleverne til uddannelse. Vi prioriterer, at alle elever fra 0.-9. klasse får 250 timer, hvor de møder og lærer om en bred vifte af uddannelser og jobfunktioner. Det gør de i skoleforløb og gennem besøg på lokale virksomheder og ungdomsuddannelser. Vores lærere gør en stor indsats for, at eleverne får valgt uddannelse på et kvalificeret grundlag, siger Peter Sørensen, der også roser samarbejdet mellem kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Erhverv For abonnenter

Så store er virksomhederne i Horsens: 20 blander sig i Danmarks omsætnings-top

Annonce