Annonce
Indland

Flere elever kommer i specialtilbud trods mål om inklusion

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Stik mod målsætningen om inklusion er andelen af elever, der sendes i specialtilbud, steget de seneste tre år.

Landet over bliver flere og flere elever taget ud af deres klasser for i stedet at komme i et specialtilbud.

De sendes enten i en specialklasse på en almindelig folkeskole eller på en decideret specialskole.

Det skriver Politiken lørdag.

I de seneste tre skoleår til er der sket en stigning fra 26.994 til 29.440 elever, der kommer i specialtilbud.

Det er en stigning fra knap 4,8 procent til godt 5,3 procent. Stigningen i andelen af elever, der kommer i specialtilbud, er størst i indskolingen.

Det viser en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed.

- Jeg vil håbe, at tallene er svaret på, at vi gør det rigtige for børnene – altså, at der er sket en stigning, fordi der er psykologer rundt om på skolerne, der har sagt, at det var det bedste, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

Københavns Kommune oplever tendensen. Her er antallet af børn i specialundervisningstilbud steget med 505 fra 2017 til 2019.

Det giver et hul i kassen på 135,5 millioner kroner, som børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) håber at kunne finde under de kommende budgetforhandlinger.

- Jeg taler ikke med en eneste borgmester i landet, der ikke ser det her. Det er en bekymrende udvikling, siger han og tilføjer:

- Der sker noget med vores børn i de her år, eller også er der noget, vi ikke gør rigtigt, i forhold til at flere og flere har brug for noget andet end det, vi kan levere i den almene undervisning.

Der har siden 2010 været politisk fokus på at så mange elever som muligt forbliver i normalundervisningen.

Derfor kalder Lotte Hedegaard-Sørensen, der er lektor i specialpædagogik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, stigningen "ret signifikant" og en "bemærkelsesværdig bevægelse".

- Retningen går imod vores intentioner og den politik, der har været på området i lang tid, siger hun.

I en inklusionsaftale mellem KL og den S-ledede regering i 2012 var målet at skabe en folkeskole, hvor 96 procent af alle elever indgår i den almindelige folkeskole.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce